Penge, penge, penge. Vi er nysgerrige, men taler sjældent om dem. Alligevel betyder de om ikke alt, så i hvert fald meget. ELLE taler penge med tre personer, der hver især lever med, drives af og forvalter formuer udover det sædvanlige. For CEO Martin Lumbye er penge ikke noget, man ødsler bort, heller ikke selvom der er mange af dem. Han lever af at forvalte og passe på formuer for to af landets mest velhavende familier, så pengene dels vækster, og dels kommer ud at gøre gavn i samfundet på den mest givtige måde.
Blå bog
Martin Lumbye startede sin karriere hos Granhøj Dans i Aarhus og blev senere presse- og marketingchef på teatret Dr. Dante. Siden har han hovedsageligt arbejdet med forretninger, fra lanceringen og salget af Momondo til professionelle bestyrelsesposter og kontraktansat rådgiver for blandt andre AP Møller Mærsks investeringsarm Mærsk Growth og kapitalfonden Nordic Capital. I dag er han CEO for familiekontorerne Carama i Danmark og Polarbear i Baltimore US. Privat bor han på Christianshavn med Louise og er far til døtrene Iben Lill, Hannah Mai og Sofia Lin.
Vi stiller meget sjældent op til interview. Misundelse og jantelov eksisterer stadig i Danmark, så det her med at stille sig frem, kan hurtigt misforstås. Jeg ved ikke, om det er, fordi penge er tabu. Jeg synes, der er sket en stor udvikling i forhold til at tale om løn og penge, men der er stadig meget status og prestige i at have mange penge, og de fleste er meget nysgerrige på det.
Realdania har lige lavet en stor undersøgelse om livskvalitet. Den gør overraskende nok op med tesen om, at penge ikke gør dig lykkelig. Lykken vokser i Realdanias undersøgelse ikke eksponentielt med din formue, men de kunne måle, at dem, der var mest lykkelige, var dem, der havde en husstandsindkomst på mellem fem og seks millioner kroner før skat. Det er jo en meget høj indkomst, så måske fortæller det noget om at lykke er nært forbundet med en følelse af frihed og summen af at have færre bekymringer.
“Der er vi ude i noget, der er endnu mere tabu end penge i sig selv, nemlig at nogen mennesker søger en følelse af at være mere værd, bedre eller mere magtfulde end andre”
En anden undersøgelse har vist, at vi føler os en lille smule lykkeligere, hvis vi føler, vi har flere penge end naboen, altså flere penge end andre. Der er vi ude i noget, der er endnu mere tabu end penge i sig selv, nemlig at nogen mennesker søger en følelse af at være mere værd, bedre eller mere magtfulde end andre. Og det er jo et ekstremt sensitivt emne, selvom vi mærker det på daglig basis. For eksempel i lufthavnen, hvor der er nogen, der har adgang til fast track eller flyver business class, hvilket jo opleves som mere prestigefyldt end at stå i en lang kø.
Et familiekontor som vores er sat i verden af tre årsager. Vi skal få de mange penge til at give afkast, og vi skal være formuebevarende, hvilket vil sige, at vi skal sikre, at pengene ikke forsvinder, hverken nu eller i de næste generationer. Derudover har vi fokus på livskvalitet. Vi kan ikke sørge for det enkelte familiemedlems lykke, men vi kan sørge for noget velfærd.
At skabe et afkast kommer med en risiko, og derfor er det altid et spørgsmål om, hvor meget risiko man vil tage. Vi vil for eksempel ikke tage ret meget risiko. Har det været et forrygende år på aktiemarkedet, vil folk måske spørge, hvorfor vi ikke har tjent flere penge, og det har vi ikke, fordi vi ikke er villige til at tage den risiko, der følger med. Man kan sige, at vi matematisk accepter et lavt afkast i procent, fordi det absolutte tal alligevel bliver stort.
“Et gammelt ordsprog siger, at første generation tjener pengene, anden generation bruger dem og tredje generation formøbler dem”
Lidt forsimplet kan vi billedligt bedst illustrere vores strategi og vores arbejde med en investeringspyramide, hvor vi placerer mest der, hvor der er mindst risiko, og mindst der, hvor der er størst risiko. Ser vi på det historisk, har de sidste 100 år på det globale aktiemarked givet omkring 6-7 % om året i afkast. Og det er gennem to verdenskrige, oliekrise, finanskrise og corona. Der er sket meget, men aktiemarkedet er indrettet på den måde, at det langsigtet giver et positivt afkast. Mere risiko er for os, hvis vi investerer i en virksomhed på et meget tidligt stadie, og derfor er det noget, vi kun meget sjældent kaster os ud i.
Et gammelt ordsprog siger, at første generation tjener pengene, anden generation bruger dem og tredje generation formøbler dem. At forvalte og passe på penge handler, som så meget andet her i livet, om menneskelige energier, og den dag det hele handler om de store tals lov, så eroderer tingene. Når folk siger, at 100.000 ikke er mange penge for os, så overser de, at vi netop også interesserer os for de 100.000. Første generation kender midlernes værdi, de har prøvet på egen krop, hvor svært det er at tjene penge, og det er rigtig svært, især i Danmark, hvor vi forsøger at udligne sociale forskelle og skabe lige muligheder for alle ud fra devisen om, at de brede skuldre bærer mest.
“Hvis man ikke har været vant til at bruge mange penge, inden man tjener dem, så ændrer man sjældent adfærd. Og det ligger der noget fint i. At man kan holde fast i, hvem man er og aldrig glemmer, hvor man kommer fra”
Hvis man ikke har været vant til at bruge mange penge, inden man tjener dem, så ændrer man sjældent adfærd. Og det ligger der noget fint i. At man kan holde fast i, hvem man er og aldrig glemmer, hvor man kommer fra. Og så er der nogen mennesker, der bliver meget velhavende og som måske også var dygtige til at bruge penge inden, og de fortsætter så med den adfærd. Det har noget at gøre med, hvordan vi som mennesker er indrettet, og du ændrer jo ikke din personlighed, fordi du pludseligt har mange penge.
De fleste af os har det forhold til penge, som vi har med hjemmefra. Der ligger meget i vores opdragelse og i vores personlighed. Jeg kommer ikke selv fra et velhavende hjem. Min mor voksede op i Holland under Anden Verdenskrig, hun havde otte søskende, de var katolikker og hendes forældre var lærere. Hun lærte at leve nøjsomt og sparsommeligt og med en sund tilgang til resurseudnyttelse. Min far kom fra et arbejderhjem på Fyn, hvor det var luksus, hvis man kunne købe et stykke fynsk rygeost. På den måde er jeg vokset op med, at penge ikke er noget, man kaster om sig med. Jeg er ikke så sparsommelig som mine forældre, men jeg bruger ikke penge, jeg ikke har. Det er den ene regel, som jeg også prøver at lære mine børn, den anden er, at der hver eneste måned skal gå lidt flere penge ind, end der går ud.
“Penge er ikke så interessante i sig selv, men de er interessante i forhold til, hvad de kan gøre for dig. Og hvad de ikke kan gøre”
Mit arbejde handler ikke kun om penge, heldigvis og nok snarere tværtimod. Penge er ikke så interessante i sig selv, men de er interessante i forhold til, hvad de kan gøre for dig. Og hvad de ikke kan gøre. Du kan jo ikke ligge og holde om dine penge om natten. I hverdagen er vi meget bevidste om, at det ikke er vores egne penge eller egne interesser, vi arbejder med. Pengene tilhører en familie, og det er vores job at forstå, hvad det er for mennesker, og hvad de er rundet af, hvad der får deres hjerter til at banke, og hvad der giver dem et godt og trygt liv.
Når Carama køber Danmarks ældste fiskerestaurant Krogs på Gammel Strand, Restaurant Lieffroy i Nyborg eller historiske Hotel Hesselet og investerer i podcastvirksomheden To The Moon, Honey, eller når Polarbear investerer i modevirksomhederne Skall Studio og Proem Parades eller den et-stjernede Michelin-restaurant Aure, så handler det om værdier, og heldigvis er det den slags aktiver, der fylder mest.
