Voksne kvinder går oftere og oftere i frivilligt cølibat, mens forskning også viser en større og større polarisering mellem mænd og kvinder i datingapps. ELLE dykker ned i begrebet boy sober.
Til at begynde med troede Miriam Poulsen, at der var tale om endnu en pause. Pauserne fra diverse datingapps havde hun taget mange af, siden hun blev single, for der var begyndt at tegne sig et mønster for hendes datingliv. Den 39-årige influencer havde perioder, hvor hun datede aktivt, og perioder, hvor hun holdt pauser fra apps, stævnemøder og drømmen om den eneste ene.
Med tiden var pauserne imidlertid begyndt at fylde mere end de aktive datingperioder, og Miriam Poulsen bed mærke i, at pauserne havde det med at blive længere og længere. For hver runde i dating manegen havde hun brug for lidt mere tid til at komme sig.
“Jeg begyndte at spørge mig selv, om jeg egentlig datede for min egen skyld, eller om jeg gjorde det for at leve op til andres forventninger, og fandt frem til, at det nok mest var sidstnævnte”
Til at starte med var der ikke noget usædvanligt ved den pauseperiode, Miriam Poulsen p.t. befinder sig i. Men da hun begyndte at tænke, at det var ved at være på tide at vende tilbage til datingmarkedet, kunne hun mærke, at hun ikke havde lyst. Pausen har nu varet så længe – små to år – at Miriam Poulsen er begyndt at overveje, om det i virkeligheden er et varigt farvel. Hun har i hvert fald ikke planer om at vende tilbage til datingapps og det væld af følelser, de kan føre med sig, lige foreløbig:
“Da der var gået de par måneder, der plejer at gå, før jeg igen er klar til at date, kunne jeg mærke, at jeg overhovedet ikke havde lyst. Jeg begyndte at spørge mig selv, om jeg egentlig datede for min egen skyld, eller om jeg gjorde det for at leve op til andres forventninger, og fandt frem til, at det nok mest var sidstnævnte,” fortæller Miriam Poulsen, der bor i København. Hun valgte at gøre op med de forventninger og forlænge pausen på ubestemt tid: “Det gik op for mig, at der jo ikke er nogen, der tvinger mig til at date. Så jeg holdt op.”
PROTESTBEVÆGELSE STARTET AF KOMIKER
Uden helt at vide det skrev Miriam Poulsen sig ind i en voksende tendens, hvor flere kvinder vælger at blive boysober. Tendensen gik viralt på sociale medier, efter at den amerikanske komiker Hope Woodard sidste år skabte et månedligt comedyshow af samme navn. Hver måned var hun vært for et comedyarrangement på en klub i Brooklyn i New York, hvor hun gennemhullede det moderne datingmarked og fortalte om sin beslutning om at afholde sig fra alle romantiske og seksuelle relationer i et år.
Hun ville gøre op med sit eget behov for romantisk bekræftelse og den letkøbte, kortvarige og falske følelse af selvværd, som hun fik fra at date, indgå i svært definerbare situationships og have tilfældig sex med fremmede, som hun fortalte internationale medier. Begrebet stak nemlig af på sociale medier, og Hope Woodard fik disciple, der svor, at de ligesom hende ville afstå fra alle former for romantiske relationer i kortere eller længere perioder, og internettet begyndte at svømme over med beretninger fra kvinder, der fortalte om deres erfaringer som boysober.
“I ‘Datingordbogen’ beskrives boysober som (..) En bevidst beslutning om at tage en pause fra dating og sex for at genfinde sin egen værdi uden bekræftelse fra mænd”
Derfor var Laura Adria Kamariza Hermansen, bedre kendt som kvinden bag det populære univers Seriedateren, heller ikke i tvivl om, at begrebet skulle med i ‘Datingordbogen’, som udkom dette år på Byens Forlag. I ‘Datingordbogen’ beskrives boysober som “en situation, hvor en person vælger at undgå seksuelle møder og relationer med mænd i en periode, enten for at fokusere på sig selv, få klarhed over sine følelser eller bryde et mønster af uopfyldende relationer”, og “en bevidst beslutning om at tage en pause fra dating og sex for at genfinde sin egen værdi uden bekræftelse fra mænd”.
Laura Adria Kamariza Hermansen stødte først på begrebet for et lille års tid siden, og siden da har hun set det vokse sig større: “Det er ikke en ny tendens, men den har fået et navn, og det gør den måske mere genkendelig. Når kvinder vælger at blive boysober, er det ofte, fordi de er udmattede efter på datingmarkedet at have oplevet ikke at være blevet mødt eller set på en værdig og autentisk måde, og fordi de er frustrerede over relationer, der fiser ud, efter at de har haft sex.”
DATING FATIGUE OG FRIVILLIGT CØLIBAT
Også sexologer, parterapeuter, sociologer og antropologer er i stigende grad bekendte med tendensen. Sexologen og parterapeuten Sara Skaarup møder i sin praksis flere og flere kvinder, der vælger at gå i frivilligt cølibat eller sætte sig selv i datingkarantæne for at få en tiltrængt pause fra det forråede datingmarked og deres dating fatigue:
“De fleste, der har prøvet at date i længere tid, har mærket den her udmattelse på egen krop. Der er mange, der føler, at de på datingmarkedet er et produkt i en brug og smid væk-kultur. Mange føler sig fuldstændig vildledte, når de har engageret sig i et nyt menneske, åbnet for sig selv og været sårbare og så pludselig er blevet ghostet. Det kan godt blive en underskudsforretning at date, hvis man gør det i længere tid,” fortæller Sara Skaarup.
“For mine kvindelige forskningsdeltagere sker skuffelserne, enten efter at de har haft sex første gang, eller efter tre til seks ugers dating”
Antropologen Malthe Rye Thomsen forsker i vores datingkultur, og hvordan teknologien påvirker den, og i sin forskning er han stødt på samme tendens. Han har identificeret en såkaldt datingcyklus, som starter med engagement og begejstring, når man downloader en app og vælter sig i likes, beskeder og opmærksomhed. Den første fases begejstring falmer dog hurtigt, og den bliver erstattet med en fase med gentagne skuffelser, aflysninger og erfaringer med at blive slettet og ghostet. Det fører til en tredje fase, der som regel byder på en datingpause på alt mellem et par uger og et par måneder:
“Alle mine forskningsdeltagere tager datingpauser. Vores behov for pauser fra datingapps er et signal om, at vi har en datingkultur, hvor der er en grundstemning af udmattelse, mistro til andre og tvivl på, om vi nogensinde vil lykkes med at få den relation, vi ønsker,” fortæller Malthe Rye Thomsen.
KVINDER GATEKEEPER SEX, MÆND GATEKEEPER FORHOLD
Malthe Rye Thomsen fortæller, at der er stor forskel på, hvornår hans mandlige og kvindelige forskningsdeltagere rammer de forskellige faser. Mens begge parter er frustrerede over den ghosting, de oplever, så bliver de nemlig mødt af den øredøvende stilhed på forskellige tidspunkter i processen: “For mænd sker skuffelserne ofte i skrivefasen inden den første date – de oplever, at de bliver slettet som matches, at daten bliver aflyst, eller bare at kvinden holder op med at svare inden daten. For mændene sker det 20-30 gange årligt,” fortæller han.
Kvinderne, derimod, har som regel ikke problemer med at få likes, holde en samtale kørende eller arrangere en date – men til gengæld har deres matches det med at forsvinde efter ét eller flere stævne møder:
“For mine kvindelige forskningsdeltagere sker skuffelserne, enten efter at de har haft sex første gang, eller efter tre til seks ugers dating, hvor de føler, at de er blevet love bombed, og hvor fyren har vist en udpræget interesse for dem. Man kalder det future faking. Pludselig forsvinder fyren, og kvinden sidder tilbage med en dårlig følelse,” siger Malthe Rye Thomsen.
“Kvinder er gatekeepers for intimitet og sex, mens mænd er gatekeepers for kærlighed og parforhold”
Det fører til en ond cirkel, hvor mændene swiper til højre på flere og flere kvinder for at højne chancen for, at en date faktisk kommer til at finde sted. Kvinderne, derimod, bliver mere og mere selektive inden en date, fordi de er overvældede over de mange matches og beskeder og prøver at sortere de mænd fra, der vil ghoste dem, efter at de har haft sex. Og på den måde har onlinedating været med til at forstærke nogle kedelige kønsmønstre:
“Tilbage i tiderne troede man, at datingapps ville bløde op for vores normer for køn, kærlighed og dating, men man indså ret hurtigt, at der skete det stik modsatte. De algoritmer, logikker og teknologier, datingapps bruger, forstærker faktisk de klassiske normer for køn og kærlighed. Det har været medvirkende til, at man kan sige, at kvinder er gatekeepers for intimitet og sex, mens mænd er gatekeepers for kærlighed og parforhold,” siger Malthe Rye Thomsen.
FRA SEKSUEL TØRLÆGNING TIL SENSUELT GENNEMBRUD
I bogen ‘The Dry Season’ beskriver den prisvindende amerikanske memoirist Melissa Febos, hvordan hun efter et altødelæggende parforhold og en efterfølgende tumultarisk periode på datingmarkedet vælger at trække stikket. Hun beskriver sig selv som grænsende til sex- og kærlighedsafhængig og har brugt en stor del af sit liv på at udforske og udleve sin seksualitet – både som professionel dominatrix i New York, i sine hudløst ærlige memoirer og i privaten, hvor hun er hoppet fra forhold til forhold, siden hun var teenager, ofte uden helt at få afsluttet det foregående forhold først.
“En måned inde i cølibatet havde jeg en følelse af at have mere tid end nogensinde”
For at få en pause fra det følelsesmæssige kaos, romantiske relationer har det med at føre til, og for at forstå, hvorfor hun handler, som hun gør, vælger hun derfor at gå i frivilligt cølibat. Noget af det første, hun bider mærke i, er, hvor meget tid hun pludselig har på hånden:
“Tid havde altid føltes som en mangelvare, men det begyndte at gå op for mig, at jeg simpelthen havde sløset den væk på romantik. En måned inde i cølibatet havde jeg en følelse af at have mere tid end nogensinde. I løbet af den første måned havde jeg afleveret alle mine planlagte freelanceopgaver, snakket i telefon med alle, jeg elskede, klippet halvdelen af mit hår af, købt seks par sko, doneret tre skraldeposer med tøj, organiseret min lejlighed og løbet 72 kilometer,” skriver Melissa Febos.
Det næste, hun opdager, er, at hun har brugt flirt, sex og dating – og de mennesker, hun har dyrket aktiviteterne med – som en slags rus, og at mange omkring hende gør det samme. De tror, de begærer eller forelsker sig i en person, men i virkeligheden er det, de søger mod, rusen; når den er tilfredsstillet, går de på jagt efter næste bytte, næste rus.
Da hun indleder sit cølibat, frygter Febos, at det vil føles som at vandre i ørkenen eller at være tørlagt, og at hun vil komme til at lide af savn. I stedet overraskes hun over, hvor rig, frugtbar og sensuel hendes verden og hverdag er, når hun ikke spilder sin tid på at jagte den romantiske rus, men i stedet investerer den i sine venskaber, hobbyer og professionelle passioner.
“Folk vælger ofte at gå i cølibat for at tage kontrollen tilbage”
GENEROBRER TIDEN, MAGTEN OG SINDSROEN
Det er et drømmescenarie for mange kvinder, for langt de fleste bevæger sig ind i cølibatet med en intention om at generobre de tids-og følelsesmæssige ressourcer, de har brugt på romantiske relationer, og bruge dem på noget andet, fortæller Laura Adria Kamariza Hermansen.
“Folk vælger ofte at gå i cølibat for at tage kontrollen tilbage. De vil skabe ro, tage ejerskab over deres tid og følelser og måske genoprette nogle af de grænser, de føler, de har fået overskredet på datingmarkedet. De vil beskytte deres mentale trivsel og investere den tid, de vinder, i andre dele af deres liv.”
En del vælger at investere tiden i selvpleje, sundhed og velvære, andre i karriere og hobbyer, og så er der mange, der bruger tiden på at finde kærlighed og mening i venskaber og andre ikkeromantiske relationer, fortæller hun.
Sådan var det også for Miriam Poulsen. Det gik nemlig hurtigt op for hende, at hun brugte meget mere tid og energi på at date, end hun var klar over: “For mig var det ikke en lille ting at date. Jeg brugte enormt meget tid på det. Og tiden gik både på helt konkrete ting som at swipe, at skrive med en mand, at forberede mig på en date og selve daten, men også på at overtænke alt muligt, spekulere på, hvad relationen kunne blive til, og på at være følelsesmæssigt påvirket, hvis det ikke gik, som jeg ønskede,” fortæller Miriam Poulsen.
“Det føltes som at tage magten tilbage over min tid og over min mentale trivsel, da jeg stoppede med at date”
Det begyndte hurtigt at føles som et hack ikke at date. For nok førte datingapps til swipen, likes og beskeder, der på kort bane boostede humøret, men de ledte også til skuffelser, der påvirkede hende mentalt. “Det føltes som at tage magten tilbage over min tid og over min mentale trivsel, da jeg stoppede med at date. Og den tid kan jeg jo nu frit vælge at bruge på mit arbejde, på hobbyer og på de venskaber, der jo kræver ligeså meget tid som romantiske relationer, men som mange af os har en tendens til at forsømme i en travl hverdag,” fortæller Miriam Poulsen.
“Kvinder har ikke længere brug for en mand for at sikre sig selv økonomisk eller socialt”
FEMINISTISK PROTESTBEVÆGELSE ELLER UDTRYK FOR AFMAGT?
Det kan måske lyde som en feministisk revolution, hvis kvinder vender datingmarkedet ryggen, tager magten tilbage og fokuserer på sig selv i stedet for drømmen om den eneste ene og ønsket om at stifte familie. Spørger man Seriedaterens Laura Adria Kamariza Hermansen, er der imidlertid snarere tale om, at kvinderne høster frugten af den feministiske bevægelse, der banede vej for, at det overhovedet er muligt for kvinder at leve værdige liv uden mænd:
“Jeg tror, at grunden til, at vi i stigende grad ser kvinder vælge dating fra, er, at de er mere selvstændige i dag end nogensinde før. Kvinder har ikke længere brug for en mand for at sikre sig selv økonomisk eller socialt, og vi kan få dækket vores følelsesmæssige behov hos venner og familie og endda få børn alene, hvis det skal være. Ønsket om at få en kæreste er drevet af lyst og ikke behov, og derfor er det også oplagt at vende datingmarkedet ryggen, hvis det er en dårlig oplevelse at date,” siger Laura Adria Kamariza Hermansen.
Malthe Rye Thomsen fortæller, at det fra et antropologisk eller sociologisk perspektiv godt kan ses som en feministisk mikrobevægelse:
“Hvis kvinder nægter at deltage i datingmarkedet, kan det sagtens forstås som en praksis, der udfordrer det, vi kalder de klassiske kønnede scripts for dating. Man kan godt se det som en feministisk tendens, men der er ikke tale om en organiseret bølge. Det handler mere om, at kvinder vælger at prioritere deres egne mål og relationer. Det kan ses som en mikromodstand mod forventningerne om, at den romantiske relation med en mand skal være i centrum for kvindens liv,” fortæller antropologen.
“Et forhold kan i stigende grad ses som en restriktion, der begrænser ens frihed og selvstændighed og måske endda gør én kærestekedelig”
Det er Laura Adria Kamariza Hermansen enig i. Hun mener også, det er derfor, at britisk Vogues for nylig udgivne artikel om, hvordan det er “pinligt at have en kæreste og et større fleks at være single”, fik så meget opmærksomhed, som den gjorde:
“Der er en udmattelse over de klassiske romantiske narrativer, og hvor definerende de har været for mange kvinders liv. Et forhold kan i stigende grad ses som en restriktion, der begrænser ens frihed og selvstændighed og måske endda gør én kærestekedelig. Der er større status i at kunne leve et godt liv alene. At være single er blevet symbol på styrke, selvstændighed, og at man lever et autentisk liv.”
NÅR DET TAGER MERE, END DET GIVER, AT DATE
Miriam Poulsen ville gerne være enig, og på sin vis er hun det også. Hun har det nemlig bedre end længe, efter at hun har vendt dating markedet ryggen. Hun føler sig hverken ensom, retningsløs eller ked af det over ikke at have en kæreste; tværtimod er hendes mentale trivsel skudt i vejret, efter at hun opgav jagten på en.
Omverdenen, derimod, har det stadig med at se hende som en kattedame, der burde gøre mere for at finde den kæreste, mange er overbeviste om ville forbedre hendes liv.
“Jeg bliver stadig altid spurgt om, hvordan det går med at finde en kæreste, og ikke om, hvorvidt jeg overhovedet er interesseret i en. Og selvfølgelig hjælper det ikke, at jeg har en kat, men det er altså ret frustrerende at blive sat i bås som en trist kattedame, når jeg egentlig er glad og tilfreds i mit liv,” siger hun.
“At date tog mere fra mig, end det gav. Det har givet mig en helt anden sindsro at sætte dating på pause. Jeg sætter ikke mig selv og mine følelser på spil, jeg går ikke og venter på svar fra en fyr, jeg bruger ikke tid på at overtænke hans svar eller mangel på samme, og jeg investerer den tid, jeg har vundet, i relationer med veninder, jeg ved, varer ved. Jeg kan ikke umiddelbart se nogen grund til at vende tilbage til datingmarkedet.”
