Kærlighed

Datingchatten: Pompette-fyren med verdens grimmeste bukser

- 03/08/2023

Mathilde og Bea er i hhv. slutningen af 20'erne og starten af 30'erne. De bor begge i København, og så er de singler galore. De swiper, dater, kysser og (engang imellem) knalder sig gennem livet, og så chatter de om det hele. Her bl.a. om Beas Pompette-date med verdens grimmeste bukser og hver uge på ELLE.dk.

Mathilde og Bea er ikke skribenternes rigtige navne, ligesom deres dates kælenavne, arbejdspladser og stævnemøde-spots kan være ændret for anonymitetens skyld. Redaktionen er bekendt med kildernes rigtige identitet, og korrespondancen bygger (desværre) på virkelige hændelser.

Bea: Oh my god, var på en første date i går, der virkelig udfordrede mig selv

Mathilde: What? Er du kommet ordentligt igang? Troede stadig du sad fast i ham situationshipfyren – som du forresten burde droppe asap

Bea: Ja ja, han rumsterer stadig, vi var i biografen den anden dag. Var inde og se Oppenheimer i Imperial og seriøst, der stod 10+ mænd i kø til toiletterne, jeg har aldrig set noget lignende. Totalt mystisk. Føltes lidt som en kulturelitær fodboldkampsituation

Mathilde: Ha ha, omvendt verden. Men fortæl om daten

Bea: Nå, jeg har både downloadet Feeld og Tinder og har jo været lidt overvældet og kunne ærligt ikke lige overskue at møde en ny. Men så var der en der skrev ret meget, og vi havde supergod tekstkemi, og jeg tænkte fuck it lad os bare mødes. Så jeg foreslog i går

Mathilde: Go on

Bea: Her kommer så min første stenede observation, han er supertilbagelænet og er meget sådan “Ok hvornår og hvor vil du mødes”, altså får mig til at planlægge det hele? Ved ikke lige hvorfor, men ville måske have ønsket han tog mere styring

Mathilde: Ja okay, hvis han inviterer ud, må han da også lige beslutte sig for, hvad I skal lave … enig i at det er lidt slattent

Bea: Anyway, nu fucker jeg så lidt op, for jeg foreslog bare, at vi kunne tage på Pompette til et glas vin (havde selvfølgelig lavet en solid bagkant med en veninde) og så tage den derfra

Mathilde: Farligt på første date, det er jo et kæmpe hej-sted??

Bea: Ja, det fandt jeg så ud af. Nå whatever, han virkede ret cute sådan lidt stadard-københavner-arcteryx-sejler-i weekenden-monstera-plante-basic, men måske fin nok? Jeg kommer først, så jeg står og venter foran Pompette og så ser jeg ham komme gående … i acid washed skinnyjeans 

Mathilde: NEJ NEJ NEJ

Jeg står og venter foran Pompette, og så ser jeg ham komme gående … i acid washed skinnyjeans 

Bea: Jeg fryser bare totalt. Tænker seriøst bare at jeg skal VÆK asap. Men så bliver jeg også lidt sur på mig selv, for hvad bilder jeg mig egentlig ind at dømme ham ude, bare fordi han har taget historiens grimmeste bukser på?

Mathilde: Du er bedre end mig, jeg ville have flygtet.

Bea: Akavet kram hej, og vi sætter os ind og bestiller noget vin, men det går bare så hurtigt ned af bakke, først synes han vinen smager underligt (naturvin), og så siger han, han aldrig har hørt om det her sted før, og hele vejen igennem er han seriøst bare så ugidelig og uoplagt?? Sidder bare med fastfrosset smil og prøver at kæmpe mig igennem en times tid, indtil jeg kan komme videre til min fake næste aftale. Fuck de bukser der

Men det går bare så hurtigt ned af bakke, først synes han vinen smager underligt (naturvin)

Mathilde: Ej det er det værste

Bea: Nå men så går jeg totalt i pleaser-mode og ender med at spørge ind til alt muligt og han har jo bare den bedste første date nogensinde, fordi jeg er så (fake) på, vi får betalt og skal sige farvel – kan seriøst ikke komme derfra hurtigt nok, og så løber vi SELVFØLGELIG ind i både min kollega og nogle fyre, som kender min ekskæreste og en pige, jeg kender fra byen, som er lidt SØ-instagram babe smart hvis du kender

Mathilde: Sagde det jo, Pompette er så farligt hahah

Bea: Ej og jeg kan overhovedet ikke lige få sagt til dem, at vi er på date, og det blev bare så akavet, at jeg trak ham væk fra dem og nærmest bare råbte “Nå men hej hej, det skal vi da gøre igen, det var hyggeligt hej hej” og sprinter væk på cyklen. Du godeste. Første dates er forfærdelige!!!

Mathilde: Måske gem dig på Østerbro i stedet næste gang. Har han så skrevet?

Bea: Ja, kæmpe tak for en fantastisk aften du er mega sød. Hjælp

Læs ogå

Datingchatten: McKinsey-fyren, der sendte dickpics

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.