Der var aldrig nogen, der så et potentiale i Tessa op igennem uddannelsessystemet. Det var derimod den rapkæftede attitude og de lange negle og vipper, der gjorde, at hun blev set. Mødet med manageren Jesper Livid ændrede hendes liv, og i dag er hun både rapper, skuespiller og stjerne — og hun føler, hun fortjener det hele.
Dette er første del af interviewet med Tessa fra julinummeret 2025 af ELLE.
Tessa
Født i 1997. Vokset op forskellige steder på Vestegnen og i Nørreby på Nordfyn. Som teenager levede hun i en periode på gaden. Hendes fulde navn er Theresa Ann Fallesen, men hendes forældre kaldte hende altid for Tessa. I 2019 blev hun en del af produceren Jesper ‘Livid’ Helles talentudviklingsforløb Urban Grrls og fik samme år en pladekontrakt med Universal Music. Hun debuterede med singlen ‘Snakker for meget’. I 2023 udkom hendes debutalbum ‘Tessas Hævn’, hvor hun bl.a. rapper om seksuelle overgreb, hun blev udsat for som teenager. Hun har også medvirket i en dokumentarserie af samme navn. Hun har i årenes løb vundet en lang række musikpriser. I 2025 fik hun skuespildebut som den unge, utilpassede Sille, der kommer i aktivering som SOSU-medarbejder, i TV-serien ‘Løgnen’.
“Ligesom alle andre er jeg vokset op i jantelovsdammark, hvor det ikke er særlig velanset at være et farverigt og udadreagerende kid, som synes, man selv er herresej”
JEG HAR ALTID HAFT en kæmpe performance-trang og var et megaoptræderbarn. Jeg drømte om at blive skuespiller. Danmark er fyldt med dygtige skuespillerinder, som jeg kunne spejle mig i og idealisere. Selvfølgelig ville jeg også gerne have drømt om at blive rapper, men det vidste jeg slet ikke, man måtte. Der var ikke så mange kvinder at se op til der. Der var selvfølgelig Natasja, men hun var jo død, og de få andre, der kom frem, blev altid høvlet ned. Mine veninder og jeg lavede danseshows og hang plakater op på skolen, hvor der stod “Kom ned i SFO’en klokken tre, og se os danse”. På efterskolen valgte jeg teaterlinjen. Jeg har altid været en performer, men samtidig har der været en stemme inde i mig, der har sagt, at det ikke var realistisk for mig. I stedet tænkte jeg: “Det ville nok være bedst, hvis du bare tog dig en uddannelse.” Det virkede langt mere realistisk, end at jeg skulle kunne blive en stjerne.
Det var heller ikke, fordi jeg fik specielt god respons for mine performances som barn. Ligesom alle andre er jeg vokset op i Jantelovsdanmark, hvor det ikke er særlig velanset at være et farverigt og udadreagerende kid, som synes, man selv er herresej. Jeg var i forvejen ikke superpopulær, så der var ikke altid lige søde kommentarer fra de andre. Det var først, da jeg som teenager kom tilbage til Hundige efter at have boet nogle år på Nordfyn med min mor, at jeg tog sådan en ‘fuck det hele’- tilgang på mig. Nu kunne alle de andre rende mig, og det kunne godt være, at de ikke syntes, at jeg kunne finde ud af noget, men inde i mig selv tænkte jeg: “Of course I motherfucking can, bitch!”’
FOR ET PAR ÅR siden gav jeg et interview, hvor jeg nævnte, at jeg altid havde troet, at jeg skulle være skuespiller. Herfra gik der ikke længe, før jeg blev kontaktet af Karina Dam, der er manuskriptforfatter på ‘Løgnen’. Hun havde skrevet serien flere år forinden og havde hele tiden haft mig i tankerne, da hun skrev Sille-rollen. Det var på det tidspunkt, hvor jeg lige var kommet frem, så hun anede ikke, om jeg kunne spille skuespil, eller om jeg overhovedet var interesseret. Men da hun læste interviewet, ringede hun og spurgte, om jeg ville komme til casting.
Det foregik ude på Vestegnen, og der var både professionelle skuespillere til casting og en masse piger, som de havde streetcastet til rollen. Jeg var selv igennem tre castings samt kemimøder med Iben (Hjejle, red.) og Zaki (Nobel Mehabil, red.). Det var vigtigt, at de følte, at der var en god kemi.
“Det har været fedt at få modbevist den her med, at ‘kvinder er kvinder værst”
Produktionsselskabet gjorde meget ud af at fortælle mig, at de havde drømt om at have mig i rollen, men at jeg aldrig havde fået den, hvis ikke jeg var den bedste. Det betød meget for mig, at det ikke handlede om nepotisme. Det var også et krav, at jeg fik undervisning, så jeg blev rustet til det hele. Inden den første casting blev jeg undervist en måneds tid, og det gik overraskende godt. Det var lige meget, hvad underviseren forklarede, så forstod jeg det bare. Nogle gange spurgte hun: “Forstår du det egentlig, eller siger du bare ja?” Men jeg var helt med. I hele processen havde jeg det sådan: “I’m smart as hell!”
Vi lavede bl.a. en scene, som senere blev klippet ud af serien, hvor min karakter sidder på en trappeopgang og ryger en smøg. Vi øvede scenen i et sterilt rum, men i mit hoved forestillede jeg mig, at man sidder der, og så er der måske nogen, der går ud ad en dør, eller en kat, der render forbi, og så får man lige kigget til siden. Det lagde casteren straks mærke til. Jeg havde bare en følelse af, at vi forstod hinanden. Der er faktisk ikke nogen på holdet, jeg ikke er kommet godt ud af det med. Det har været en kvindelig instruktør, kvindelig manuskriptforfatter, kvindelige kamerafolk, kvindelige hovedroller. Det har været fedt at få modbevist den her med, at ‘kvinder er kvinder værst’, fordi hold kæft, hvor har det været gnidningsfrit hele vejen igennem. Hvis der har været ugler i mosen, har jeg ikke mærket noget til det.
IBEN HJEJLE TOG mig seriøst helt fra starten af, og det sætter jeg kæmpestor pris på. Når vi sad og diskuterede scener, lyttede hun altid til, hvad jeg sagde, på lige vilkår med alle andre. Samtidig var der ikke noget people pleaser i hende. Det var ikke sådan noget med, at nu er det første gang for Tessa, og nu skal vi også skrue forventningerne ned. Nej, hun holdt mig op til en standard. Det er for mig at vise respekt.
Hun er det niceste menneske i hele verden og så fucking sjov. Det var tit, når jeg kom hjem efter en lang arbejdsdag, at jeg havde ondt i kinderne, fordi hun havde fået mig til at grine hele tiden. Samtidig er hun sygt hjertevarm og deler rigtig meget ud fra hendes liv, og hvad hun har oplevet igennem en lang karriere. Hun er 100 procent en rollemodel for mig, for man kan mærke, at der er no judgement i hende. Hun ser en som et menneske.
Zaki kunne også virkelig få mig til at grine i løbet af optagelserne. Vi skulle lige ind på hinanden i starten. Jeg vidste, at vi havde en kyssescene, og jeg tænkte: “Åh nej.” Den slags har jeg jo ikke prøvet før. Men han gjorde det meget komfortabelt og spurgte undervejs: “Er du okay?”
“Der er jo den der klassiske “Don’t meet your idols”. Heldigvis var vores kemi amazing. Hun er the realest bitch, og vi kan snakke lige ud af posen til hinanden”
Det allervildeste for mig personligt var at skulle spille over for Stephanie Léon. Jeg har altid været den største Stephanie Léon-fan. Hun er min generations baddest bitch, og jeg så altid de ting, hun var med i – ‘Bagland’, ‘Råzone’. Da jeg fik at vide, at hun skulle spille min mor i serien, faldt jeg ned af stolen. Jeg græd, for det er jo virkelig et full circle moment for mig.
Hun har på en måde altid repræsenteret de der underdog girls, der lever på kanten derude, og hun har gjort det på en meget real og ukarikeret måde. Hun har vist de nuancerede sider af hårde piger fra gaden, og jeg har altid betragtet hende som en slags storesøster på skærmen. For selvom hun har været hård, har hun haft en retfærdighedsrytter i sig i alle de roller, hun har spillet, og det har betydet meget for sådan en som mig i løbet af min opvækst.
Jeg havde allerede haft lidt kontakt med hende gennem Instagram, men aldrig mødt hende, og jeg var helt nervøs for det, for tænk, hvis hun ikke kunne lide mig. Der er jo den der klassiske “Don’t meet your idols”. Heldigvis var vores kemi amazing. Hun er the realest bitch, og vi kan snakke lige ud af posen til hinanden. Det var lige nøjagtig, hvad jeg håbede på. Jeg føler, at jeg har kendt hende hele mit liv, og det har jeg jo på en måde også.
“Det vigtigste i hele verden er at blive set af nogen. Det var først, da jeg mødte Jesper, at jeg begyndte at føle mig klog og dygtig”
DA JEG FØRSTE gang hørte om Sille-rollen, kunne jeg mærke, at det ville være det helt rigtige for mig. Selvom jeg ikke længere er en underdog, har det betydet noget for mig at få lov til at repræsentere the underdog – ligesom Stephanie altid har gjort.
Jeg er samtidig stor MeToo-fortaler, og serien handler bl.a. om magtmisbrug. Jeg synes, det er en vigtig historie at fortælle. Jeg gider ikke lave ligegyldigheder. Der er heller ikke nogen bars i mine sange, der er ligegyldige. Der er ikke noget, der bare kan pilles ud. Sådan skal det være med alt, hvad jeg laver. Jeg gider ikke lave noget, som er så ligegyldigt, at man glemmer halvdelen af det bagefter.
Jeg har kunnet mærke helt ind i mine knogler, at Karina Dam har skrevet rollen med mig siddende på skulderen. Men det har også været vigtigt for mig at gøre Sille til en anden end mig. Sille er sin egen person med sine egne reaktionsmønstre, så når vi lavede scener, som kunne relatere sig til mit liv, var det vigtigt for mig at være berørt over, hvad der foregik i scenen, og ikke over, hvad der er foregået i mit eget liv.
Tidligt i processen havde jeg en skuespillercoach på, som var med til at lave ‘Silles playliste’ ud fra præmissen “Hvad kan Sille lide at høre?”. Jeg gik heller ikke med tøj, som jeg synes, er fedt. Det er Sille, der synes, det er fedt. Det betød meget for mig, at det ikke blev blandet for meget sammen, for Sille og Tessa er to forskellige personer.
“Mens optagelserne stod på, skete der en masse turbulente ting i mit eget privatliv, som gjorde, at det kunne være hårdt at stå tidligt op om morgenen og tage sine egne problemer af og Silles problemer på i de næste 12 timer”
Mens optagelserne stod på, skete der en masse turbulente ting i mit eget privatliv, som gjorde, at det kunne være hårdt at stå tidligt op om morgenen og tage sine egne problemer af og Silles problemer på i de næste 12 timer for så at komme sent hjem og læse om Silles nye problemer til i morgen og ikke rigtig have tid til at deale med det, som jeg egentlig burde deale med. Jeg er, hvis jeg selv skal sige det, en fucking storm, og jeg står altid på scenen, uanset om jeg har migræne eller whatever, så jeg kunne godt håndtere det, men andre mennesker havde måske sat foden ned. Det gjorde mit hold så heldigvis også for mig til sidst. De hev tre uger ud af shootingen, hvor jeg lige kunne trække vejret og tage Tessa-problemerne på igen og håndtere mit eget liv, før jeg kunne vende tilbage som Sille. Det havde jeg brug for.
Selvom Sille og jeg minder om hinanden, er der også store forskelle på vores personligheder. Ikke mindst i vores syn på livet. Hun ønsker sig gode relationer og er en del mere motiveret til livet, end jeg var i mange år. Hun har lyst til at have et rigtigt arbejde, fordi hun kan se, at hun gør en forskel – hun finder en dybere mening i det ud over bare at tjene penge. Sådan var jeg slet ikke. Jeg var en rigtig gadeplanstype, der kun var interesseret i at lave penge.
Bortset fra de år i mit teenageliv, hvor jeg boede på gaden, har jeg altid arbejdet og tjent mine egne penge, men det er aldrig noget, jeg har værdsat. Det var også umuligt for mig at forestille mig at skulle leve resten af mit liv på den måde og være lykkelig og alt det der. Det kom først med musikken og med mit møde med Jesper (‘Livid’ Helles, red.). For inden da havde jeg ikke nogen. Der var ikke noget sted i samfundet, jeg hørte til. Der var ikke særlig meget, jeg følte mig god til. Der var ikke engang noget, jeg kunne lide at lave, og de eneste jobs, jeg kunne forestille mig, at jeg kunne finde ud af, gjorde mig deprimeret. Og så pludselig, som et lyn fra en klar himmel, dumpede en musikkarriere ned i hovedet på mig: “Værsgo!”
Læs anden del af interviewet med Tessa fra julinummeret 2025 af ELLE her.
