At jonglere mellem to kulturer været udgangspunktet for Raida Zaytoons børn. Hun flygtede fra Jordan til Danmark af politiske årsager med sin mand og i alt 4 børn, da den yngste, sønnen Osama Al-Naser, var et år gammel. For Raida Zaytoon, har det vigtigste været at videregive troen på sig selv til sine børn, at lære dem at stå ved, hvem de er og turde gå efter deres drømme i livet. Her mødes mor og søn i en samtale om at give videre, tilpasse sig og skabe sin egen eksistens.
Hvordan kan man som mor forme sine drenge til at blive gode og velopdragne voksne mænd? Det har vi spurgt tre kvinder om, der har dét til fælles, at de har opdraget en hel del drenge. Med tre vidt forskellige udgangspunkter og opdragelsessyn deler Anja Blinkenberg, Mette Kjær og Raida Zaytoon deres tanker om, hvad der har været det vigtigste for dem at give videre til deres sønner – og om, hvad deres drenge har arvet og ikke har villet tage til sig. Her får du Raida Zaytoon og Osama Al-Nasers historie.
Blå bog
Raida Zaytoon, 57, mor til fire børn. Født i Jordan, men flygtede af politiske årsager til Danmark med hendes nu afdøde mand og deres børn, da deres yngste søn, Osama, var 1 år. Bor i København.
Osama Al-Naser, 26, født i Jordan, opvokset i Danmark. Influencer og kreativ konsulent. Har desuden deltaget i en roundtable talk med FN omkring en marketing-playbook, der skriver om modebranchen og etiske markedsføring former. Bor med sin bror i København.
Hvordan vil I beskrive jeres relation?
Osama: Vi har en tæt relation. Den har udviklet sig over årene: Jeg var den yngste, lidt forkælede dreng, og nu er vores forhold mere som et nært venskab. Jeg tilbringer meget tid hos min mor, hvor døren altid står åben. Jeg er der måske tre til fem gange om ugen til fødselsdage, middage eller bare efter træning eller inden en bytur. Hvis jeg ikke er der, er mine søskende eller nogle af mine venner der.
Min mor har altid været meget involveret i vores liv. Da jeg startede som model, tog hun med til møder og fotoskydninger for at sikre sig, at jeg arbejdede under de rigtige rammer, og for at se, hvem jeg skulle mødes med. Jeg var jo kun 14. I dag er hun stadig involveret i meget af det, jeg laver, og hjælper mig ofte med styling og planlægning omkring mine jobs.
“Da vi kom til Danmark, tilbragte vi de første år på små værelser i asylcentre og i små lejligheder. Det har gjort det helt naturligt for os at være tætte”
Raida: Efter Osamas far gik bort, har det betydet meget for mig at være tæt på børnene. Alle har deres egne liv nu. Mudi rejser meget med fodbolden, Sara bor i Qatar, og Omar har travlt med sit arbejde, men vi holder altid tæt kontakt. Fordi jeg ofte arbejder sammen med Osama, ses vi tit, og det betyder meget for mig. For mig handler familie ikke kun om blod, men om kærlighed og nærvær. Det er kærligheden, der binder os sammen, og den, der bærer os igennem alt.
Osama: Da vi kom til Danmark, tilbragte vi de første år på små værelser i asylcentre og i små lejligheder. Det har gjort det helt naturligt for os at være tætte. Den måde, vi er sammen på i dag, kommer af den tid. Vi værdsætter hinanden og bruger tid sammen, fordi vi oprigtigt har lyst, ikke fordi vi skal.
“Når man har en anden etnisk baggrund, føler man ofte, at man bliver defineret af andre mennesker. Men med tiden har jeg lært, at det at være anderledes også kan være en styrke, og at det handler om at turde stå ved det. Det har været vigtigt for mig at lære mine børn at tro på sig selv”
Raida, hvad har været vigtigt for dig at give videre til dine børn?
Raida: Når man har en anden etnisk baggrund, føler man ofte, at man bliver defineret af andre mennesker. Men med tiden har jeg lært, at det at være anderledes også kan være en styrke, og at det handler om at turde stå ved det. Det har været vigtigt for mig at lære mine børn at tro på sig selv. Det er ikke nemt, når man kommer til en ny kultur og hele tiden jonglerer mellem to kulturer. I skolen mødte de den danske, og derhjemme var den arabiske. Men jeg har forsøgt at lære mine børn, at deres identitet ikke skal defineres af andre, heller ikke af deres forældre. De skal selv forme deres eksistens.
Osama: Jeg kan godt mærke, at det har været vigtigt for jer, at vi kunne finde vores plads i Danmark uden at miste vores rodfæste. Vi har alle fået redskaber i bagagen hjemmefra og fra ydre omstændigheder, som har formet os forskelligt, hver især. En ting, der går igen i arabisk kulturel opdragelse, er sammenligningsgrundlaget, og det mønster har mine forældre gjort op med, inden vi kom til verden. Noget, vi børn har til fælles, er, at vi på en eller anden måde arbejder med det, vi altid har drømt om. Det er fire forskellige karrierer, der stikker af i hver sin retning, og det er et resultat af, at vi alle sammen har fået lov til at blomstre på vores egne præmisser. Det trivielle arbejde, vi har i rygsækken, har lært os disciplin og nødvendigheden af at finde en rutine. De mange op- og nedture i de forskellige omstændigheder, vi har oplevet, blandt andet gennem integrationsprogrammer, har lært os at navigere både i med- og modvind. Det har også lært os, at ikke al modstand i virkeligheden behøver at være modstand, men at den kan ses som en udfordring, der lærer os styrke og hjælper os med at finde alternative måder at løse ting på. Hvis jeg skulle opsummere mine forældres livsrejse og den vigtigste lektie, vi har fået hjemmefra, så har det været omstillingsparathed, omfavnelse af nye omstændigheder og prøve at skabe det bedste ud fra det, man har mellem hænderne.
“Jeg ville gerne have, at I gjorde en ekstra indsats for at få en belønning. Din far var anderledes. Han tog jer med ud og købte den telefon, I ønskede jer, uden nogen betingelser. Der var jeg mere sådan: “Nej, han skal lige tage et par ekstra vagter for at lære, hvad det betyder at tjene sine egne penge.””
Raida: Det har været vigtigt at gøre alt for dig og Sara, Omar og Mudi. Da jeg kom til Danmark, var mit mål at opbygge mine børn, som opførte jeg en stor, solid bygning. Jeg var et menneske på vej, men også et menneske med forventninger. Jeg kunne ikke garantere en fremtid for jer, fordi vi kom fra et andet land. Vi måtte starte helt forfra og bygge et nyt fundament. Derfor var det så vigtigt for mig at støtte mine børn og være der for dem, så de kunne skabe deres eget liv. Det var heldigt, at vi var landet et sted som Danmark, hvor alle muligheder stod åbne for dem, der oprigtigt vil dem.
Hvilke værdier har du ønsket at give dine børn?
Raida: Respekt og ydmyghed er vigtigt for mig. Det, du giver, får du tilbage. Jeg kommer fra en kultur, hvor man taler meget om, hvilken familie man stammer fra, og hvem ens forældre er. Det er ligegyldigt for mig. For mig handler det om, hvordan du behandler andre mennesker med respekt og åbenhed for det nye. Det er også noget, jeg har lært af min religion og mine forældre. I Danmark blev jeg overrasket over, hvor mange danske værdier der minder om de værdier, jeg selv er vokset op med i Jordan, respekten for andre, ideen om ligeværd og måden, man møder mennesker med omsorg.
Osama: Du sagde til os: “Det handler ikke kun om dig.” Du fortalte os, at alle kæmper med noget. Du er ikke den eneste, der har oplevet uretfærdighed, og det giver dig ikke ret til at se dig selv som et offer eller hævde dig mod andre. Tværtimod. I stedet for at rette vreden mod verden eller andre, kan du vælge at kigge indad. Et smil er det tætteste bånd mellem mennesker, og bitterhed er noget, der vil æde dig op i længden. Alligevel kunne du være kontant og disciplinerende. Du havde stadig det der arabiske blik, der sagde: “Opfør dig ordentligt.”
Raida: Jeg påtog mig rollen som ‘bad cop’, fordi jeres far var så rolig og jordnær. Han ville ikke skælde jer ud eller true med straf, han ville snarere holde et lille foredrag om, hvorfor noget var forkert. Jeg havde travlt med at opdrage fire børn og måtte tage styringen. Jeg brugte både belønning og konsekvenser i min opdragelse. Jeg ville gerne have, at I gjorde en ekstra indsats for at få en belønning. Din far var anderledes. Han tog jer med ud og købte den telefon, I ønskede jer, uden nogen betingelser. Der var jeg mere sådan: “Nej, han skal lige tage et par ekstra vagter for at lære, hvad det betyder at tjene sine egne penge.” Men der var en god balance mellem ham og mig. Jeg kan se resultaterne i dag. Hvor godt I har det. Det er et bevis på, at vi har gjort noget rigtigt.
“Der har været lidt mange regler derhjemme. For eksempel når jeg tog på date, har jeg lært, at det er vigtigt at åbne døren, trække stolen ud og gå på ydersiden af fortovet. Sådan nogle gentleman-regler, som også er lidt old school. Jeg skal have pæne hænder og orden derhjemme”
Jeg lærte at være hård og strukturelt af min far, der arbejdede i militæret. Han gav sin selvsikkerhed videre. Selvom vi har været udsat for modstand, stod vi stærkt – takket være ham. Hjemme har vi altid været stærke, fordi vi har lært at sætte struktur på livet.
Osama: Jeg lægger mærke til det, når jeg besøger familien i Jordan. Hvordan de sidder pænt om bordet – med danske øjne ser det formelt ud – men for dem er det bare hverdag. Dynen er foldet på den samme måde, som du altid gør. Neglene er ordnet, håret er sat og soveværelserne er altid flotte. Du har altid sagt, at soveværelset er fundamentet for det mentale.
Raida: Jeg har haft klare forventninger til jer, mine børn. Ligesom min familie havde til mig.
Osama: Der har været lidt mange regler derhjemme. For eksempel når jeg tog på date, har jeg lært, at det er vigtigt at åbne døren, trække stolen ud og gå på ydersiden af fortovet. Sådan nogle gentleman-regler, som også er lidt old school. Jeg skal have pæne hænder og orden derhjemme. Det har faktisk været det vigtigste. Nå ja, og én regel er helt klar: Jeg må ikke ghoste nogen. Hvis jeg ikke er interesseret, skal jeg skrive det. Jeg skal respektere hende. “Du har en søster,” siger du altid.
Osama, hvilke evner har du fået fra din mor?
Osama: Jeg har fået mange af mine kreative evner fra hende og interessen for mode. Hun har altid hjulpet mig med at klippe og sy mit tøj. Hendes søstre er designere, og min mormor syede også, der er en stærk kreativ baggrund i familien. Jeg lod mig inspirere af mine forældres interesser. Min mor kunne godt lide at male, mens min far sad og læste om verdenssituationen i en avis, og i baggrunden blev der spillet Umm Kulthum eller Fairuz. Den her fusion af vest og øst og de mange forskellige elementer, der var i vores hjem, har aldrig været fremmede for mig. Faktisk kan en stor kulturel bagage være enormt inspirerende for en, der arbejder med mode. Hvis der er noget, jeg særligt har fået fra min mor, så er det passionen. For eksempel når hun laver mad til mange mennesker. Fra min far har jeg fået en styrke og en maskulinitet. Han sagde ofte, at man som mand nogle gange skal tage tingene med en stiv arm, selvom han ikke var særlig kønsrollefikseret, og forsøge at gøre verden til et bedre sted.
Mode har altid været min vej, men i de seneste år har jeg også fået en stor interesse for kultur og politik, ligesom min far. Jeg prøver at inkorporere det i mit arbejde som influencer, bruge min stemme på en meningsfuld måde, tage ud og holde foredrag og tale med mennesker. Jeg kan godt mærke, at jeg begynder at ligne min far mere med tiden. Nu rejser jeg også, går alene på museer og restauranter og taler med en fremmed mand på en bænk i Tyskland.
“Jeg har aldrig fokuseret på de traditionelle kønsroller – at piger skal gøre ét og drenge noget andet. Evner og interesser er blevet blandet og delt ud mellem jer”
Raida: Det har været vigtigt at give det, jeg har lært, videre til mine børn. Jeg har aldrig fokuseret på de traditionelle kønsroller – at piger skal gøre ét og drenge noget andet. Evner og interesser er blevet blandet og delt ud mellem jer.
Osama: Da far døde sidste år, satte det gang i tanker om, hvem jeg er. Jeg er begyndt at udforske min arabiske side mere, for at komme ham nærmere efter hans død. Når man mister en forælder, mister man også sit rodfæste og prøver at finde sig selv på ny, mens man bærer på en tung bagage af sorg. Jeg føler ikke, jeg har noget rigtigt svar på, hvad jeg vil gå videre med, eller hvad jeg vil give slip på. Men én ting, jeg skal arbejde på, er at blive ved med at have troen på mig selv og på det gode. Det er det vigtigste, mine forældre har lært mig – uanset hvor jeg står i livet, og hvad jeg vælger at gøre. Man har kun ét sind og ét selv, som man med kærlighed og omsorg skal pleje. Den indre styrke er noget, man skal lære at finde frem på ny, hver gang man står over for nye omstændigheder.
