Guldsmed Orit Elhanati, der driver brandet Elhanati, drages af det uperfekte, det sensuelle og det hemmelige. Hun elsker at lave mad i sit levende køkken og drømmer om en tur til Skotland, og så kan hun ikke leve uden en GPS. Her deler hun sit univers.
Orit Elhanati fotograferet i sit atelier og butik i Bredgade i København.
Min første kulturoplevelse må være byen Jerusalem. Jeg har besøgt den som lille pige, som teenager og igen som kvinde. Her eksisterer et kæmpe krydsfelt af energier. Byen anses for at være en af verdens ældste, og der kan spores referencer til både den romerske og den byzantinske tid blandt bygningernes udsmykninger. Jeg kan ikke forklare den mystik, der findes i byen, men jeg føler, at jeg hører til som en lillebitte brik i et stort puslespil. Mine forældre kommer fra to vidt forskellige kulturer: Min far er græsk-israelsk, og min mor er dansk, så gennem mit liv har jeg selv samlet på alt, jeg elsker. Fra jeg var helt lille, har jeg haft et behov for at skabe noget, der tilhørte mig, så jeg kunne danne min egen verden. ’Den tredje kultur’ kalder jeg den kultur, der skabes af ’mixed’ børn. Det synes jeg er ret smukt.
Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, er Tel Aviv.
Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, ville jeg arbejde som skulptør. Jeg er fascineret af skabelsen af form og tekstur og ville elske at kunne arbejde på et større lærred. Mit arbejde som guldsmed i dag er jo miniatureskulpturer, som jeg drypper op lag for lag, så guldet får sin egen bevægelse og historie. Det er en teknik, jeg bruger i næsten alt, jeg laver. Det er her, jeg er bedst.
Jeg er draget af det uperfekte, det skulpturelle, det sensuelle, det hemmelige og balancen mellem maskulinitet og femininitet.
En gadget, jeg ikke kan leve uden, er en GPS. Jeg har absolut ingen stedsans og kan fare vild i København.
I den sidste SMS, jeg sendte, stod der: ”Vin i dag – bare hygge – nothing big?” Det var i en tråd med mine to venner Kristoffer Sakurai og Jean Ahlefeldt. Vi er et trekløver, der mødes så tit, vi kan, til et hurtigt glas efter job.
Den bedste gave, jeg for nylig har givet mig selv, er Danielle Siggeruds ’Mattina Desk’ i højglansmahogni. Jeg er vild med historien bag det, for bordet var tiltænkt som morgengave til hendes mand. Hun balancerer knivskarpt mellem det feminine og det maskuline.
Når jeg har brug for inspiration, søger jeg tilbage til udgangspunktet – der, hvor det ikke er særlig kompliceret. Det er tit det udsyn, jeg vælger, der gør det næsten umuligt at skabe noget interessant. Der er alt for meget støj. Så når jeg mangler inspiration, selekterer jeg ret hårdt i, hvad jeg bruger tid på. Jeg er drevet af at skabe noget, gøre noget eller bruge min stemme. Det prøver jeg så gennem smykkerne og mine objekter.
”Mine venner mener vist, det er en anelse for meget med al den madlavning. Jeg tror, de er i tvivl om, om det er en projicering …”
Egenskaber, jeg sætter stor pris på, og som jeg mener er essentielle, er at elske det uperfekte – det er en gave – og loyalitet. Altid loyalitet! Jeg er et ekstremt privat menneske og har et enormt behov for at have mennesker omkring mig, som jeg elsker højt.
Favoritrummet i mit hus er mit køkken. Det er et meget kaotisk rum, men klart det rum, der lever mest.
Min livret lige nu er en mørk minestronesuppe. Det er en intens efterårsret, som altid finder vej til mit køkken. Jeg er på ingen måde noget geni i et køkken, men jeg elsker at lave mad, for mad bringer os sammen. Jeg er altid i gang med en ret i køkkenet. Mine venner mener vist, det er en anelse for meget med al den madlavning. Jeg tror, de er i tvivl om, om det er en projicering …
I mit køleskab er der altid kold hvidvin og rester fra middagen dagen før.
Mine yndlingsrestauranter er L’Auberge de la Roche, som ligger gemt i bjergene i Provence-Alpes-Côte d’Azur, og som min gode ven Mikkel Egelund, der selv er kok, introducerede mig til for nogle år tilbage. Her er det et must at tage en overnatning; det er en uforglemmelig oplevelse, very romantic. Og så Trattoria Torre di Pisa i Milano, som er et magisk sted. Originalt og ægte. Milano er et genialt sted.
Skønhedsproduktet, jeg bruger igen og igen, er alt fra svenske Mantle. Min kære veninde Jeanette Madsen viste mig det, og siden da har det kun været det.
Den bedste duft i verden er ’Portrait of a Lady’. Jeg fik den i gave af mine veninder for år tilbage og har ikke brugt andet siden.
På min ønskeliste står der en rejse til Skotland. Jeg er overbevist om, at der findes en voldsom inspiration til mig der. Jeg skal bo på Lundies.
Min personlige stil er meget præget af vintagefund. Jeg føler mig godt tilpas i gamle historier, som jeg kan formidle videre, og har altid elsket mikset mellem det dekadente og det, jeg kalder ’mormorstil’. Jeg elsker at lede efter sjældne fund. Det er altid i mikset, vi finder vores personlige stil og føler os tilpas.
Mit bedste tøjkøb nogensinde er en hvid læderjakke fra Hermés, som Ferial Berri fra Paloma Vintage fandt til mig.
Den røde vintagejakke fra Valentino er et af Orit Elhanatis seneste køb.
Den seneste ting, jeg har købt, som jeg elsker, er en dekadent og meget ladylike kort, rød vintagejakke fra Valentino. Og et par sorte jeans.
Jeg går nærmest konstant i sort eller hvid, men min yndlingsfarve er måske mørk vin, grøn eller en meget mørk lilla.
I min taske er der altid chokolade. He he.
Hvis mit hus brændte, ville jeg redde mine billeder. Min hukommelse er elendig, så jeg har brug for mine minder. Billeder med mine børns ansigter, alle vores oplevelser sammen – beviser på, at vi har været her sammen.
Den bedste souvenir, jeg har bragt hjem, er en glasvase fra Nice.
Den bedste bog, jeg har læst for nylig, er de tre bind af Deborah Levy. Der er en blå, en gul og en rød. Jeg kan ikke huske, hvilken du starter med, men hun skriver fantastisk.
En kunstner, jeg ville ønske hang på min væg, er Danielle Orchard. Måske et værk fra hendes udstilling ’I Am a Serpent Who’ll Return to the Ocean’.
En kunstner, jeg allerede har et værk af, er den danske fotograf Casper Sejersen. Det er et fotografi, han har taget af Charlotte Gainsbourg. Jeg elsker det, fordi det er flabet, dragende og samtidig smukt afbalanceret. Det får mig til at drømme.
På repeat hører jeg ’King’ med Florence and The Machine. Kæmpe nummer!
Filmen, jeg kan se igen og igen, er ingen, for jeg ser ikke film to gange.
Hvis jeg kunne lave en forandring i verden, ville jeg skabe fred til alle. Uden tvivl.
Det gør mig glad at rejse ud i verden og gå på stier, der endnu ikke er betrådt. Der er så mange små, brillante steder på denne jord. Jeg elsker også at søge mere indad og at være sammen med min familie. De får mig til at grine og græde og til at reflektere. De får mig til at være den bedste version af mig selv.
“Min lille søn, Ruben, er også en go’ griner. Han er min hverdagsunderholdning. Mit daglige opium. Jeg sætter ham næsten altid på højttaler, når vi alle sidder på værkstedet. Han aner det ikke, men vi er blevet afhængige af alle hans gode påfund.”
Mit arbejde gør mig så glad. Jeg elsker det hver eneste dag. Jeg forsvinder væk i mit arbejde, og jeg oplever seriøst, at klokken går i stå, når jeg arbejder. Hvad mere kan jeg ønske mig? Jeg er så taknemmelig.
Jeg har det svært med uretfærdighed. Det gør mig vred. Jeg synes, det er røvtarveligt og dumt.
Jeg kommer altid til at grine, når jeg er sammen med mine veninder. Der er så mange skøre, men også fantastiske historier, der gør, at jeg griner, så min mave gør ondt. Min lille søn, Ruben, er også en go’ griner. Han er min hverdagsunderholdning. Mit daglige opium. Jeg sætter ham næsten altid på højttaler, når vi alle sidder på værkstedet. Han aner det ikke, men vi er blevet afhængige af alle hans gode påfund.
Det projekt, jeg arbejder på lige nu, er modigt, udfordrende og sjovt. Det er håndværk, skønhed og funktionalitet, der ’merges’ i et. Det er bestik, som stadig er i proces. Jeg arbejder også på en lille familie på tre fade i bronze inspireret af Hotel Sanders. Meget poetisk. Jeg sidder også og arbejder på nyheder til ’Star Sign’-kollektionen. Blandt andet det skønneste charm-armbånd, hvor du kan hænge alle stjernetegnene fra din familie eller fra dem, der er dig nær. Jeg elsker at kunne bevæge mig fra stol til stol, men altid i samme rå, nostalgiske univers. Jeg trives bedst under pres. Det er i kriser, vi er mest kreative … desværre.
Ringe fra Elhanatis ‘Star Sign Poetry’-kollektion.
I løbet af det næste år vil jeg rejse en del, men også dykke dybere ned i mit arbejde. Efterspørgslen på unika vokser og vokser, og siden corona er vores ’bespoke business’ vokset voldsomt. Mennesker har brug for at forelske sig og luksus, og i dag søger vi ægte håndværk, når vi kaster os ud i et køb. Med åbningen af vores flagskibsbutik i Bredgade har jeg nu mulighed for at arbejde på mange forskellige niveauer. Vi arbejder med private kunder fra hele verden, der ønsker håndværk og kunst. Vi skaber smykker og objekter, der symboliserer noget. Vi fortæller deres historier, fordi vi skaber noget, der vil gå i arv i århundreder.
