Kim Grenaa var 15 år sidste gang, han holdt jul sammen med sine forældre, så den i dag 52-årige kreative konsulent har selv måtte skabe sine egene traditioner sammen med de mennesker, som har været vigtige i hans liv. Hans minder om julen er formet af ekskærester og deres familiers juletraditioner, rejser til eksotiske destinationer og ikke mindst af de allerbedste venner, som når det alligevel har føltes lidt ensomt, har sendt kærlighedserklæringer hans vej.
Trine Kjær, Afshin Firouzi & Kim Grenaas julehistorier er ret så forskellige. Mens førstnævnte holder fast i barndommens trygge traditioner, voksede Afshin op med at observere julen udefra, fordi de iranske højtider var vigtigere for familien. Kim har derimod fejret jul uden en familie, siden han brød med sin som 15-årig og har skabt sine egne rutiner. De tre fortæller om deres første juleminder, om traditioner og om hvorfor julen betyder så meget for dem i dag. Få Kim Grenaas historie her.
Blå bog
Kim Grenaa, kreativ konsulent med fokus på interiør, 52 år. Født og opvokset i Vangede. Uddannet modedesigner. Har grundlagt modemagasinet DANSK Magazine sammen med Uffe Buchardt og har tidligere skabt kampagner og modeshows for bl.a. H&M, Hugo Boss og COS. Bor i Dubai sammen med sin ven, Morten Vega.
Mit første juleminde er min morfar, der smuttede en mandel til mig og smuglede den ned i min børneportion af risalamande. Jeg fik sagt, at jeg havde fået mandlen, inden nogen fandt den mandel, min mormor havde puttet i den store skål med risalamande. Min morfar gjorde det samme til hver jul, så jeg fik altid mandelgaven. Jeg husker julen som vigtig i min familie – også for mig. Jeg kunne ikke sove natten inden. Det var en klassisk dansk jul, hvor vi gjorde det på samme måde hvert år. De ældste tog først af risalamanden, og vi dansede om juletræet, mens vi sang samler, inden der blev åbnet gaver. Jeg kommer fra et almindeligt lav-middelklasse-hjem – min mor var pædagog, min far mekaniker. Det var ikke en storslået jul, men jeg husker min mormor og morfars gavmildhed og glæde. Jeg elskede at være hos dem i julen, der var altid masser af slik og god stemning. En særlig varme.
Som 15-årig flyttede jeg hjemmefra på grund af min dysfunktionelle familie, hvor vold og misbrug fyldte. Jeg har ikke set dem siden. Med undtagelse af min mormor, som jeg har haft et nært forhold til, indtil hun døde som 105-årig for to år siden. Jeg flyttede ind på en ungdomsinstitution, og her forsøgte jeg at undgå julen – nok som en slags forsvar. Pædagogerne på stedet gjorde alt for at skabe julestemning, men det føltes bare tomt. Jeg havde ikke lyst til at mærke, hvad der manglede. Jeg tog hjem til min mormor juleaften – hvilket jeg har gjort mange gange i løbet af årene – så jeg var ikke alene, men resten af december ignorerede jeg.
“Julen kan være, som man selv gør den til. Nogle år går jeg all in med pynt, andre år næsten ikke”
Som 19-årig blev jeg kæreste med Uffe (Buchard, red.), og det var først der, jeg begyndte at fejre julen igen. Der var kommet nok afstand til bruddet med min familie, og julen føltes som noget nyt – noget der tilhørte Uffe og mig. Jeg har kun haft tre kærester gennem livet: Uffe i syv år, så var jeg gift i tolv, og derefter i et forhold i ti. Nu er jeg single. Hver anden jul har jeg fejret med min partners familie, og de andre år har jeg gjort, hvad jeg/vi havde lyst til. At jeg ikke har en familie, har også givet mig friheden til at fejre julen, som jeg vil. Holde jul i sommerhuset, rejse, eller fejrer det med venner. Jeg har blandt andet fejret jul i Finland, Dubai og på Bali, og en gang sad vi i en flyver på vej til Thailand juleaften. Julen kan være, som man selv gør den til. Nogle år går jeg all in med pynt, andre år næsten ikke.
For det meste har jeg forsøgt at skabe en dansk jul på vores rejser, også selv om der er lidt udfordringer. På Bali kom jeg aldrig rigtigt i julestemning – det var for varmt, og vi spiste pekingand. I Dubai er der kun plastiktræ, og jeg farede rundt for at finde en gris, som man faktisk kan finde i et aflukket baglokale i nogle supermarkeder. Jeg kan godt lide at skabe en følelse af genkendelighed juleaften. Jeg er lige flyttet til Dubai, og i hverdagen savner jeg ikke rugbrød eller lakrids, der spiser jeg den lokale mad, men til jul vil jeg gerne mærke noget velkendt.
Traditioner hjælper os med at stoppe op og mærke efter – og mindes – så livet ikke bare flyder sammen. Den gør det også lettere at adskille årene fra hinanden: “Det var det år, vi holdt jul i Thailand,” eller “det år hos Uffes mor.” Maden, duftene og musikken er med til at vække minderne. For mig handler julen ikke om religion, men om at mødes med dem, man holder af. Med de mennesker, som er vigtige i ens liv. Julen er især en højtid, som er god til at få mig til at værdsætte den kærlighed, jeg har i mit liv.
“De sidste ti år har jeg den 1. december, som også er World AIDS Day, holdt åbent hus på mit kontor eller i min lejlighed. Jeg inviterede venner og samarbejdspartnere – det var en hyggelig og uformel måde at starte december på”
De sidste ti år har jeg den 1. december, som også er World AIDS Day, holdt åbent hus på mit kontor eller i min lejlighed. Jeg inviterede venner og samarbejdspartnere – det var en hyggelig og uformel måde at starte december på. Jeg gik all in med et stort juletræ, julemusik, hunden var i julesweater, og der var godter til både børn og hunde. I år gør jeg det igen, men denne gang som housewarming i Dubai. Jeg bor med min bedste ven, Morten, og flere af mine tætteste venner er her også, så i år bliver det en blanding af mennesker, jeg har kendt i to måneder og i 30 år.
Da jeg blev single for nogle år siden, ringede Uffe til mig og sagde, at jeg skulle holde jul med ham og hans familie. Vi har kendt hinanden, siden jeg var 19 – været kærester og haft et firma sammen i 30 år, og der er masser af grunde til, at vi ikke skulle være venner i dag – det slider på en relation at arbejde sammen i så mange år. Men vi har holdt fast, og i dag er vi bedste venner. Det er jeg dybt taknemmelig for. Når man ikke har en familie, kan højtider som jul og fødselsdage godt føles usikre – man skal selv finde ud af, hvad man gør. Den usikkerhed fjernede Uffe, da han inviterede mig. Det var en stor kærlighedserklæring fra hans side.
“Ikke at have en familie er et traume, man bærer med sig, og selvfølgelig præger det, den jeg er i dag. Men jeg er kommet videre. Jeg er blevet voksen for længe siden. Julen er ikke forbundet med sorg over bruddet med min familie”
Jeg har aldrig holdt jul alene, og jeg har aldrig undladt at fejre den. Julen er vigtig for mig. Ikke at have en familie er et traume, man bærer med sig, og selvfølgelig præger det, den jeg er i dag. Men jeg er kommet videre. Jeg er blevet voksen for længe siden. Julen er ikke forbundet med sorg over bruddet med min familie. Jeg er 52 år og har fejret de fleste juleaftener uden min familie. Jeg savner dem ikke juleaften – der er ingen traditioner, der minder mig om dem længere. Jeg har skabt mine egne. At holde jul alene har dog aldrig været en mulighed for mig, jeg har ikke villet gå ud ad den vej for at opleve de følelser, der kunne opstå der. Jeg har mærket lidt ensomhed, når jeg har fejret jul hos andre familier, der er jeg jo lidt på sidelinjen, så det ville føles selvdestruktivt for mig at sidde alene juleaften.
Folk siger, det er sundt at være lidt alene. Jeg har været det i fire år, og nu er jeg klar til en kæreste. Jeg elsker at være i et forhold – jeg bliver en bedre udgave af mig selv. Og mange af de udfordringer, man har uden familie, bliver lettere, når man har en partner. Jeg laver tit sjov med ”chosen family”, altså venner i stedet for familie, men sandheden er, at de fleste alligevel er hos deres egne familier første juledag. Der er jeg tit alene, hvis jeg ikke har en partner. Og det er også okay, men jeg foretrækker at være sammen med en, jeg elsker.
“For mig bliver livet svært, hvis der er for mange, “musts” der skal være opfyldt, før alt er godt. Jeg vil hellere leve åbent – klar til nye input og nye måder at gøre tingene på”
I år havde jeg egentlig planlagt at holde jul med Uffe, men nu overvejer jeg at tage hjem i december og så flyve tilbage til Dubai for at fejre med Morten og nogle venner. Morten som har boet i Dubai i 2 år og har skabt en tradition om at invitere hans venner og kollegaer, både kristne og muslimer. Det bliver en jul på terrassen i 30 grader, men vi skal have flæskesteg og risalamande. Jeg elsker risalamande – jeg fik det endda til mit bryllup, hvor min mormor lavede den – og så snart det kommer i butikkerne, spiser jeg det hver morgen i stedet for skyr.
Min livsfilosofi er egentlig ret enkel: Jeg skal ikke noget bestemt for, at det føles rigtigt. For mig bliver livet svært, hvis der er for mange, “musts” der skal være opfyldt, før alt er godt. Jeg vil hellere leve åbent – klar til nye input og nye måder at gøre tingene på.
