Sanger, model og radiovært Ivy Rosenauer er født i en krop, som hun selv har formet og ændret på, men også har måttet kæmpe for at føle sig rigtig hjemme i.
Som yngre turde jeg ikke date dem, jeg ville, fordi jeg ikke følte mig hjemme i min krop, heller ikke i starten af min transition fra mand til kvinde, fordi min krop ikke var den, jeg gerne ville have endnu. Der var meget usikkerhed forbundet med sex og dating. Nu, hvor jeg føler, jeg er landet i min krop, er jeg meget mere sikker på min identitet.
Jeg har altid haft en stor appetit på sex og har sexappeal, det har ikke som sådan ændret sig, men i og med at jeg er mere sikker i min seksualitet og sikker på, hvad jeg har lyst til, kender jeg mine grænser. Det kommer også med alderen. Man finder ud af med tiden, hvem man er som seksuelt væsen, og hvad man kan lide.
Som kvinde får jeg en helt anden opmærksomhed nu, men jeg føler mig også meget mere sårbar. Jeg tænkte aldrig over at gå alene hjem fra byen som mand, men det gør jeg nu. Der er gader, jeg ikke går hjem ad, og det er en tydelig forandring. Det er svært for mig at acceptere, at jeg hele tiden bliver dømt på udseender og på, om jeg er sexet klædt. Jeg bliver set som et objekt af mænd omkring mig. Jeg bliver gramset på, hvis jeg er i byen. Jeg synes, at mange mænd i Skandinavien føler, at de har et ’white privilege’, altså at de har magt og ret til at gøre, som de vil, og dermed overskride kvinders grænser.
Jeg får mange beskeder på Instagram og Snapchat, hvor mænd sender nøgenbilleder af sig selv, men bare fordi jeg har sexet tøj på og kan lide at gå klædt sådan, betyder det jo ikke, at jeg er interesseret i sex med dem. Jeg burde kunne gå nøgen rundt hver dag, uden at nogen skal tro, at det er en invitation.
Ivy Rosenauer, 31, født i Sverige, bosiddende i København, er både sanger, model, radiovært og tv-personlighed, bl.a. kendt fra den prisbelønnede DR-serie ‘Hunkøn’.
Der ligger et enormt pres på transkvinder generelt for, at man gerne vil være så feminin som muligt. Altså, du skal være smukkere end en bio- logisk kvinde for at kompensere for det, du har været før. Det har jeg virkelig ofte følt. Men alt, hvad jeg har gjort, har jeg gjort for mig selv, alle operationer, hormoner osv. Jeg føler mig stærkest og mest sexet, når jeg har trænet og taget lækkert undertøj på, lagt fuld makeup og sat hår og virkelig kan mærke mig selv. Det, der er sexet for mig, er måske noget andet for andre – vi er forskellige, og det er smukt.
En af de bedste oplevelser, jeg har haft, var med to tyrkiske mænd, hvor jeg havde bind for øjnene og håndjern på, og de virkelig tilbad min krop med alt, hvad de gjorde. Men jeg har da også prøvet at være pissestiv i byen og vågne i sengen hos en fremmed, som gjorde ting, jeg ikke kunne lide. I dag kan jeg se, det var et over- greb, jeg var kun 18 år og gjorde ikke noget ved det, jeg meldte det ikke.
Hvis man ikke elsker sig selv eller kan finde ud af, hvem man er, bliver man et let offer. Det siger mange transkønnede desværre, som jeg har talt med. Mange mænd ved jo ikke, at jeg er transkønnet, og når de så finder ud af det, behandler de mig rigtig dårligt. Det er meget diskriminerende! For inden kunne de jo lide mig for den, jeg er – vi har lige spist en treretters menu og haft det skønt, og nu kan du ikke lide mig på grund af min fortid. Men jeg har lært at leve med, at det er sådan. Jeg ønsker, at mennesker generelt kunne se hinandens gode sider i stedet for at lade usikkerheden tage over. Tænk på, hvor langt vi ville komme, både personligt og samfundsmæssigt.
Der er mange tabuer i forbindelse med at være en stærk kvinde, der kan lide at dominere rent seksuelt – en dominatrix. Det er sjældent kvinder, der står frem i seksuelle rollespil, og gør man det, bliver man spurgt: ”Hvad er der galt med dig?”.
Samtidig er det også stadig et tabu, at mange heteromænd kan lide at blive bollet i røven. Hvorfor kan vi ikke bare tale åbent om det? Hvis vi giver os selv lov til at prøve ting af, kan det jo være, vi opdager sider af os selv, vi ikke kendte. Og hvis vi holder op med at dømme og bruger kræfterne på at tale om sex på en åben måde, er der heller ikke noget at skjule. Det handler jo om lyster. Man må udforske sig selv, og hvordan skal man finde ud af sine lyster, hvis man ikke prøver sig frem? Det gælder både som mand og som kvinde. Seksualitet og identitet hænger så tæt sammen.
