For at holde sig i gang i de perioder, hvor hun ikke indspiller film som Journal 64 og Nattevagten 2, kommer Fanny Leander Bornedal på sine stamsteder. Her mødes hun med sine forældre og venner eller lærer nye mennesker at kende – for at blive inspireret eller have dybe samtaler om knuste hjerter.
Et stamsted kan skabe tryghed og faste rutiner I hverdagen, danne ramme om dybsindige samtaler og livsændrende beslutninger. Det kan sågar inspirere til personlig udvikling, men også bare lægge op til festlige aftener med tætte venner. Skuespillerinde Fanny Bornedal deler her sine stamsteder.
Hvem er?
Fanny Leander Bornedal, 23 år, skuespillerinde. Hun debuterede som syvårig i filmen ’Kærlighed på film’, instrueret af hendes far, Ole Bornedal. Har medvirket i ’Journal 64’, ’Skyggen i mit øje’, ’Forhøret 2’, ’Carmen curlers’ og senest i ‘Nattevagten 2 – Dæmoner går i arv’, hvor hun i hovedrollen spillede overfor bl.a. Nikolaj Coster-Waldau. Har både været nomineret til Bodil- og Robertpriser. Bor på Vesterbro, København.
Dyrehaven
For nyligt vågnede jeg en tidlig morgen med ekstremt ondt i maven. Jeg blev lidt bekymret, så jeg ringede til min far, som kørte ind til mig. Da min paniske tilstand var faldet lidt, gik vi hen til Dyrehaven for at spise frokost, og mens vi sad der og hyggede os, forsvandt smerten langsomt. Lige pludselig var tiden bare skredet, og vi havde snakket og spist i flere timer. I mit voksenliv kræver det normalt en del planlægning at mødes med mine forældre, men det her spontane møde, skabte nogle anderledes og løsere rammer, som blev til de hyggeligste timer.
Dyrehaven var den perfekte setting, fordi atmosfæren er afslappende og tryg. Jeg kan generelt godt lide usnobbede steder, som serverer lækker og simpel mad som for eksempel Dyrehavens kartoffelmad og eggs benedict. Det er også et sted, jeg ofte mødes med mine venner. At sidde ude foran i solen og kigge på mennesker, som går forbi på Sønder Boulevard, er noget særligt. Da min ekskæreste og jeg gik fra hinanden, samledes alle mine gode venner om mig ude på fortovet. Det er et godt sted til de lidt dybere samtaler over en øl eller et glas vin.
Der er noget trygt i at komme på de samme steder igen og igen. Jeg er en meget social person, og på dage, hvor jeg ikke har planer, kan mit sociale rum opstå spontant ved at besøge et af mine stamsteder. Det kan være i samtaler med personalet eller mødet med venner, som tilfældigvis kommer forbi. Jeg er også blevet bedre til at etablere samtaler med folk, jeg ikke kender. Forleden overhørte jeg en kvinde trøste sin veninde, som tydeligvis var i sorg i telefonen, og da hun havde lagt på, fortalte jeg hende, at jeg syntes, det var nogle gode ting, hun havde sagt til veninden. Og så havde vi en dyb snak om at håndtere et knust hjerte. Bare i fem minutter. Det er et særligt øjeblik, når der pludselig bliver skabt et lille rum mellem to mennesker, der ikke kender hinanden. Et inspirerende og samtidigt helt uforpligtende fællesskab, som man kortvarigt er en del af. Jeg går altid fra sådanne møder i bedre humør.
Bang & Jensen
Nu har jeg arbejdet som freelance-skuespiller i mange år, og jeg har haft perioder, hvor det har været ensomt, og jeg har brugt for meget tid på at sumpe derhjemme. Tidligere havde jeg det med at overtænke situationen, hvis jeg ikke havde noget arbejde i kalenderen, og det kunne gøre mig nervøs og angst for, om der kom noget nyt. Med tiden har jeg både fundet mere ro i de arbejdsfrie perioder men også opdaget, at det fungerer bedre for mig, hvis jeg kommer væk hjemmefra. Jeg skal op og ud om morgenen. Jeg tager stort set altid min computer og notesbog under armen og sætter mig på Bang & Jensen for at skrive på mine egne ting. Alt fra sange og digte til manuskripter og foredrag. Selvfølgelig er håbet, at det bliver til noget, men det er ikke det vigtigste i momentet. For mig handler det om, at jeg holder min hjerne i gang og får noget ud af min dag.
På Bang & Jensen er der mange, som sidder og arbejder, så der er ro til fordybelse. Det minder en del om Dyrehaven i sit interiør, og der er den samme hyggelige og afslappede vibe. Jeg kommer der meget, fordi jeg kender dem bag disken, og jeg sidder tit på trappetrinnet og snakker med dem, mens de arbejder. Chancen for at jeg møder min bedste ven, Daniel, er ret stor, for det er også et af hans stamsteder. Det er jo vildt hyggeligt, at jeg kan få en spontan kaffeaftale med en god ven, som jeg slet ikke skulle have set den dag.
Café Gammeltorv
Igennem hele min barndom har vi spist utrolig meget smørrebrød. Siden min søster og jeg var helt små, har vi været på sommerhusture til både Skagen og Bornholm, og vores far var på evig jagt efter en god smørrebrødsrestaurant. Vi lavede også smørrebrød selv, og jeg har minder om min søster og mig, som står i fiskehandleren med hænderne nede i baljer med levende ål, som vi efterfølgende stegte hjemme i sommerhuset. Jeg husker os alle sidde ved langborde og spise ål og sildemadder. Min far gjorde altid meget ud af det og lavede det hele fra bunden. Jeg tror, det er fordi, han er vokset op med en alenemor, som har givet nogle traditioner videre til ham.
Når min søster og jeg mødes med min far i dag, spiser vi stort set altid smørrebrød sammen. På mere særlige anledninger tager vi på Lumskebugten, men ellers spiser vi på Café Gammeltorv, som er mindre fornemt end Lumskebugten. Når vi træder ind ad døren, byder personalet velkommen med et: ”Hej Fanny.” Mit favoritsmørrebrød er fiskefilet, men det er umuligt for mig at vælge om det skal være den med eller uden rejer. De er simpelthen lige gode på hver sin måde.
Mesteren og Lærlingen
Jeg bor lige ved siden af Kødbyen, og fra min altan kan man akkurat ane Mesteren og Lærlingen, som er et perfekt first meeting point til en god aften i byen. Jeg kan godt lide at invitere mine venner på middag. Måske er jeg lidt af en hostess. Okay, I am hostess, and a good one. Det mærkat vil jeg gerne putte på mig selv. Jeg elsker at købe god vin og overraske og gøre dejlige ting for mine venner. På sommeraftener sidder vi på altanen, og når stemningen er rigtig, trasker vi ned i vores sommerkluns på Mesteren og Lærlingen. Så sidder vi der ved deres borde uden for i solen og drikker iskolde palomaer.
