Agenda

Byens bedste bøf bearnaise + weekendens julemarked: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann

- 14/11/2024

Denne ugens udvalgte med redaktionschef Nikita Hoffmann Andersen tæller bl.a byens bedste bøf bearnaise, weekendens to juleaktiviteter og et par showstopper-øreringe.

1

Weekendens julemarked 

På lørdag den 16. november er der julemarked på Frederiksberg, hvor du kan finde fine sager som silkevarer, vintagepynt og juletøj. Og så er der vist også lidt sødt til ganen ... Dejlig weekendaktivitet!

2

Bordeaux 

Den er jo unægteligt stærkt inspireret af The Rows 'Margaux bag', men ikke desto mindre pæn. Og lidt mere tilgængelig for almindelige dødelige ...

Taske, Cos, 2.250 kr. 

3

Fødselsdagstradition 

Jeg havde fødselsdag i sidst uge og var i den forbindelse – traditionen tro – et smut på La Glace efter bl.a. lagkage, linse og 'Det gyldne tårn'. Mmm! Anbefalelsesværdigt!

 

4

Byens bedste bøf bearnaise

Som om lagkagerne ikke var nok, var jeg også et smut forbi Pastis til bøf bearnaise på min fødselsdag. Det er ikke så tit, jeg bestiller den klassiker længere, men det bliver i hvert fald ikke sidste gang på Indre By-klassikeren. Der var ikke en finger at sætte på den.

5

Skøjtebanen åbner

Er du til mere jul, kan du også lægge vejen forbi Kongens Nytorv, hvor den legendariske skøjtebane åbner for sæsonen. Dette løber af stablen fredag d. 15. november kl. 17, og en tur inklusiv skøjteleje koster 60 kroner.

6

Pink roser 

Du kender dem fra Sophie Bille Brahes showroom og Instagram. Verdens smukkeste roser fra Bering House Of Flowers.

7

Elhanati x Khaite 

Laaaange og smukke øreringe fra Elhanati x Khaite, der kan pifte ethvert festlook op. Og jeg garanterer dig, de afføder komplimenter.

8.000 kr. 

8

Frændekilde

Jeg har for nylig fået øjnene op for Frændekilde i Tisvilde (som jeg besøgte til Mortens aften-and), der er en moderne gård med økologisk landbrug. Der er langbordsmiddage hver fredag, men du kan også holde din egen fest i de fine lokaler.

Læs ogå

18 genialer støvler, vi drømmer om til vinter