Merry xmas! Med under en uge til juleaften guider ELLEs moderedaktion til et julelook, som egner sig perfekt til dagene op til jul og lige efter. For når der står julehygge med familien på programmet, må tøjet gerne være chickt, men også behageligt.
Om lidt skal kufferten pakkes og kursen sættes mod en af årets bedste begivenheder; juleferie og juleaften i familiens skød.
Og de fleste vil nok give os ret i, at tøjet til jul gerne må være af den behagelige karakter.
Læs også: Cheap’n’Chic: Skicool på budget
Heldigvis kan en vamset strik og løse bukser sagtens være chikt, og ELLEs moderedaktion har derfor fundet det fineste look, som både er behageligt og chikt – og som sagtens kan dresses op og ned.
Gør som den cool blogger Charlotte Groeneveld og hop i et sæt af strik fra top til tå og tilsæt en lækker taske i en farve, der matcher – og vær ikke bange for at mikse to farver, som fx den sorte og røde, som er et perfekt match i dette look.
Når juleaften eller julefrokosten melder sin ankomst, kan du så tilføje smykker, pailletter og lidt glimmer for et lidt mere festligt juleoutfit. Sæt fokus på de små detaljer og tilsæt fx en fin clutch, et par statementøreringe i guld eller et par glimmersokker til et eller klassisk og afdæmpet look.
Se med i galleriet, hvor ELLEs moderedaktion guider til et chikt og behageligt julelookbud på budget.