Shopping

Cheap’n’Chic: Glimmer og glamour på budget

- 07/12/2016

Glamour og julens fester går hånd i hånd, og hvis du står og mangler et item til weekendens kommende julefest, så bugner highstreet-kæderne heldigvis af skønt festtøj. I denne uges cheap’n’chic har ELLEs moderedaktion samlet nogle af de bedste festlige budgetfund, der kan opdatere dit look, og give vinterhuden et gyldent touch.

Vi er midt i den travle juletid, men heldigvis er december også lig med julefester og nytår. Og til julefrokosten og nytårsfesten må du gerne give den gas med festlooket og skrue op for det glitrende og glamourøse look.

Alt efter din personlige stil kan du nemt opdatere dit festlook med farverige detaljer, en glimmer top eller en glitrende taske. Highstreet-mærkerne har nemlig lavet masser af bud på festlige items, som du kan style op og ned alt efter dit humør og alt afhængig af, om det er mandag morgen, eller om kalenderen melder fredag aften og tid til julefrokost.

Se også: Cheap’n’Chic: Hold dig varm og vinterlækker på budget

De cool herrebukser fra TopShop kan du f.eks. style ned til hverdag med en neutral striktrøje, og når det bliver aften og tid til fest, kan du sætte dem sammen med en glitrende top som f.eks. den fra &Other Stories. Og hvis du har valgt en ærmeløs festtop, kan du give den vintertrætte hud lidt ekstra shine med Doves Silky Body Oil.

Du kan også vælge at style dit hverdags-look op til fest ved at iføre dig et par stiletter med fine sten på snuden, eller du kan sætte håret op og lade et par store øreringe være prikken over i’et. En ting er i hvert fald sikkert: Det behøver ikke koste en formue at opdatere dit look til det festlige. I denne uges cheap’n’chic har ELLEs moderedaktion nemlig fundet en række budgetvenlige fund, som kan give dit look et strejf af glamour.  

Kig med i galleriet og bliv inspireret til, hvordan du kan opdatere dit festlook på budget: