Mode

Victoria’s Secret Show 2016: Se alle billederne fra catwalken

- 01/12/2016

It's on! Et af årets højdepunkter på catwalken har netop fundet sted: Victoria's Secret Fashion Show 2016. Glæd dig til at se verdens største topmodeller på catwalken i årets show, som - traditionen tro - blev et festfyrværkeri uden lige. Vi har samlet alle billederne fra catwalken til dig her...

Hvis du har fulgt it-girls og topmodeller som Lily Aldrige, Joan Smalls, Kendall Jenner og danske Josephine Skriver, er det næppe gået din næse forbi at pt. befinder sig i Paris for at gå det eksklusive og hypede Victoria’s Secret Fashion Show 2016.

Showet blev afholdt den 30. november 2016 i Paris, men bliver først vist i sin fulde længde den 5. december 2016.

… Og hvilket show ud fra billederne at dømme! Traditionen tro var der igen skruet op for alt, hvad der rimer på farver, ekstravagante kostume med broderede Swarowski-diamanter, glimer, glitter og glamour.

Til tonerne af Lady Gaga og The Weeknd leverede de smukke Victoria’s Secret-engle og modeller et brag af et show – og lignede intet mindre end en million. 

Her på ELLE-redaktionen glæder vi os helt vildt til at se det fulde show på tv den 8. december, og efter at have set Joan Smalls, Lily Donaldson, Lily Aldrige, Kendall Jenner, Gigi Hadid, Taylor Hill, Romee Strijd og alle de andre topmodeller fra catwalken – ja så glæder vi os kun endnu mere.

Vi har samlet alle catwalk-billederne fra showet den 30. november i galleriet, hvor du kan få en lille forsmag på årets Victoria’s Secret Show.