Fra april måned kan du shoppe Stig P hjemme fra sofaen ...
Den top-lækremodebutik Stig P følger tidens udvikling og er nu i fuld gang med at kreere en ny lækker online-shop.
Sitet åbner i starten af april, og fra da af kan du hjemme fra sofaen med et enkelt klik få tilsendt eksklusive mærker som See By Chloé, Sonia Rykiel, Fifth Avenue Shoe Repair, Stig P‘s eget mærker og meget mere direkte til din hoveddør.
Indehaverne håber selv, at de gennem den nye webshop kan yde en bedre service og være mere tilgængelige for deres trofaste kunder.
Der, hvor Stig P gerne vil skille sig ud fra andre webshops, er ved at skabe en personlig service. Blandt andet ved en lækker indpakning af varerne og ved at sende små hilser på pakkerne til deres kunder.
Derudover vil Stig P kommunikere med kunderne gennem deres tilknyttede webside blok14.dk, hvor to Stig P-piger vil være personlige formidlere, som tager de interesserede og nysgerrige kunder med ind bag facaden af modeverdenen og Stig P-butikken.
Webshoppen kommer til at hedde Stigpshop.dk, men husk: Stig P abstinenserne må dulmes lidt endnu, for luksusparadiset begynder først fra starten af april. Vi venter i spænding!