Shopping

Victoria Beckham teamer op med Target

- 21/10/2016

I månedens ELLE kan du læse et interview med Victoria Beckham om lanceringen af hendes nye makeupkollektion. Men den britiske designer hviler ikke på laurbærrerne - tværtimod! Victoria Beckham skal nemlig også designe en særkollektion for detailkæden Target, som ikke kun vil blive billigere, men også indeholde hendes første børnekollektion.

 

Foruden en ny makeupkollektion, som netop er blevet lanceret i Danmark – og som du kan læse et stort interview om i månedens ELLE – så har den britiske designer og stilikon Victoria Beckham nu endnu en overraskelse i ærmet til sine kunder.

 

Victoria Beckham udvider nemlig sit modeimperium med et samarbejde med Target (som minder meget om den amerikanske detailkæde Walmart), hvor hun skal designe en limited-edition kollektion med 200 styles til Target, som kommer i butikkerne og online fra april 2017.

 

Se også: The Beckhams: Bagom en af verdens mest succesfulde familier

 

Kollektionen vil indeholde Victoria Beckhams klassiske tøj til kvinder, men vil som noget nyt også indeholde designerens første kollektion til børn (… Tak til Victorias datter Harper, som garanteret har været Victorias primære inspirationskilde til dette tiltag).

 

Foruden muligheden for at designe en børnekollektion, giver samarbejdet med Target også Victoria mulighed for at sælge tøjet til en billigere pris. Priserne på Victoria Beckham x Target-samarbejdet vil nemlig rangere fra $6 til $70, hvilket svarer til 40-480 kroner, hvorfor der er tale om betydeligt lavere priser end Victoria Beckhams egne kollektioner. 

 

Victoria Beckham x Target lanceres den 9. april 2017 og vil blive solgt på Targets hjemmeside og i alle Target-butikker. Dertil vil kollektionen også vil blive solgt på Victroias Beckhams egen webshop. 

 

Læs også: Dagens beauty-tip: Sådan får du smuk hud som Victoria Beckham

 

Psst… Husk at du kan læse et eksklusivt interview med Victoria Beckham i denne måneds ELLE, som er på gaden til og med den 26. oktober 2017.

 

Få et gensyn med altid stilige Victoria Beckham i galleriet.