Mode

ELLE november // Nyt magasin + ELLE Decoration

- 28/09/2016

I ELLEs november-nummer, der lander i butikkerne d. 29. september, har vi fokus på alt det, som vi elsker og beundrer ved USA. Alt fra præsidentvalget til spændende interviews med bl.a. Blake Lively og Kristen Stewart. Her får du et smugkig på, hvad du skal glæde dig til ved det nye ELLE-magasin.

Tekst: Rebecca Laudrup

Glæd dig til næste nummer af dit ELLE, hvor vi har fundet alt det bedste fra The Land of Dreams, USA, i anledning af præsidentvalget! Du kan se frem til interviews med bl.a. film- og serieaktuelle Hollywoodstjerner som Blake Lively, Kristen Stewart, Shailene Woodley og Riley Keough (som er Elvis’ barnebarn!), ligesom en relevant artikel om førstedamen vs the Donald, og hvem der ender med at blive USA’s næste præsident.

Vi har også fundet ni powergirls, som du skal følge på Instagram, en af dem er for eksempel Selena Gomez der har den mest fulgte instagram-profil i verden, og så er hun bedste venner med Taylor Swift.

ELLEs Fashion & Beauty Director Anne P. har også helt eksklusivt mødt stilikonet og designeren Victoria Beckham, der nu ikke kun laver tøj, men også makeup. Og så skal du glæde dig til masser af all-American modefund – vi snakker klassisk sports- og sailor-look – whatis not to like?!

Vi har også været i New York og mødt tre fantastiske kvinder, der bor derovre og som alle har en kreativ sjæl og inspirerende tilgang til verden og deres karriere. Og så kan du møde den seje model Mathilde Gøhler, der p.t. tager Danmark med storm og nu er på vej mod USA.

Psst … du får også efterårets udgave af ELLEs eget interiørmagasin, ELLE Decoration, gratis med dit ELLE.