Gå ’all in’ på et helt hvidt outfit, hvis du trænger til et nyt friskt pust i din garderobe. Eller hvis du bare ligesom ELLE-redaktionen også elsker et 'all white' outfit.
Hvid symboliserer nye begyndelser og skaber ro. Indenfor farvepsykologi er det kendt, at farven hvid er reflekterende og stimulerer åbenhed, vækst og kreativitet.
Og så er det virkelig pænt! What’s not to like?
Læs også: Dagens stiltip: Mix og match farver og print
Gå efter rene, grafiske linjer for at fremhæve den hvide farve med et ‘all white’ outfit.
Brug en knitrende hvid skjorte med en strømlinet blazer udover. Eller en basic hvid bluse under din kortærmede kjole, nu hvor det bliver køligere i vejret. Det er praktisk, samtidig med at det giver en cool effekt med lag-på-lag i den samme hvide tone.
Supplér til sidst med farverige accessories for at undgå et alt for klinisk hvidt look. Dine accessories må gerne larme lidt, når resten af dit outfit er enkelt og ensfarvet. Det giver en god kontrast og skaber et outfit, du vil blive husket for.
Se også: Moderedaktionen: Dét havde vi på til Milano Fashion Week
Se med i galleriet nedenfor, hvor ELLEs moderedaktion giver dig deres bud på, hvordan du bliver lækker i hvid fra top til tå.