Mode

Neye fejrer 135 år med limited edition kollektion og donerer penge til kampen mod kræft

- 23/09/2016

Neye fylder 135 år, og det markerer taskekæden med en unik kollektion designet af en række taske-og lædervarebrands specielt til Neye. I snart 40 år har Neye-Fonden, der ejes af landets Neye butikker, støttet forskningen i kræft og overskuddet fra alt salg i Neye går dermed til kampen mod sygdommen.

I 1881 så den første Neye butik dagens lys, da man slog dørene op for et mekka af tasker på Vimmelskaftet i København. Siden har taskekæden bredt sig til hele det ganske land, og d. 5. oktober ’16 kan Neye fejre sit 135 års jubilæum. Det markerer Neye med en unik kollektion af tasker designet af taske-og lædervarebrandsne Adax, Belsac, Markberg, Day ét og Neys eget mærke Aura.

Læs også: Lotte Skovgaard: Se mine sko

Men hos Neye har man også et andet budskab på agendaen. Neye-Fonden, der ejer alle Neye-butikker, besluttede nemlig i 1977 at: ”De penge, der indtjenes i lædervarefirmaet NEYE, skal komme det samfund til gode, i hvilket pengene er tjent.”  I snart 40 år har Neye-Fonden dermed støttet kampen mod kræft, ved at donere overskuddet fra taskekædens salg til kræftforskningen, og alene siden år 2000 har fonden doneret 30 millioner kroner til formålet.

Se også: Kom med ADAX på photoshoot med verdenskendt model

De fem brands, der har designet tasker til Neyes jubilæum, har forenet Neyes DNA med deres egne karakteristika, og hverdagens mange gøremål er tænkt ind i designet, som er funktionelt og anvendeligt. Nogle designere er gået i Neyes arkiver for at hente inspiration, mens andre taget udgangspunkt i deres eget signaturdesign og refortolket det.

Jubilæumskollektionen kan findes hos Neye fra d. 1. oktober og i galleriet herunder, kan du se de flotte tasker og læse om tankerne bag.