Mode

Sofia Coppola gift i kjole fra Alaïa

- 29/08/2011

I weekenden sagde filminstruktøren 'ja' iført Azzedine Alaïa design

I weekenden fik filminstruktøren Sofia Coppola endelig sin Phoenix-forsanger Thomas Mars.

Parret blev gift i det sydlige Italien i familien-Coppolas villa og det var far-Coppola – Francis Ford Coppola, der førte sin datter til alters.

Der har længe været spekulationer om hvem, der mon skulle få æren og lave brudekjolen, og den fine lavendelfarvede sag viste sig at være kreeret af Azzedine Alaïa.

Sofia Coppola og Thomas Mars afslørede i maj måned at parret skulle giftes, og de har to døtre sammen – Romy på fire og Cosmia på 15 måneder.