Jeans er én af de ting, som din garderobe skal indeholde dette efterår, men ikke hvilken som helst model. Bliv inspireret når ELLEs moderedaktionen guider dig til, hvordan du bruger de nye it-jeans ...
De er de nye it-jeans, og de er ikke til at komme udenom dette efterår. ELLEs moderedaktion bar flere forskellige versioner under modeugen, og nu guider vi dig til at få looket på budget.
Læs også: Her åbner Gannis nye butik i Jylland
Det er hverken boyfriend, slim eller flare-cut du skal gå efter. Tænk Levi’s’ originale ’501’ model, der hverken er for løse eller stramme, men helt tilpas. Den tidløse blå denim er enhver fashionistas go to, de går til alt og kan dresses op og ned til enhver lejlighed.
Gør som stylisten Alexandra Carl og brug de nye it-jeans til en lækker blå skjorte og en nude læbestift for et casual workwear-look. Når du er på farten, og nu hvor det bliver køligere i vejret, så tilføj en hat for et touch af fransk elegance.
Læs også: Just Female fejrer rebranding med ‘pop-up’-butik i København
Skal du ud om aftenen så brug dem med høje hæle, en lidt finere skjorte og enkle smykker for et mere festligt look. Har du en lang arbejdsdag, så forkæl dine fødder (og dit outfit) og tilsæt et par loafers i lak for et cool twist.
Kig med i galleriet nedenfor, hvor vi guider dig til, hvordan du styler de nye it-jeans – og så tilmed på budget!