Mode

Dior bekræfter: Maria Grazia Chiuri er ny kreativ direktør

- 08/07/2016

Rygterne har svirret, men nu er der endelig faldet dom i sagen: Maria Grazia Chiuri er officielt ansat hos Dior som deres kreative direktør. Nyheden kommer dagen efter, at den italienske designer tog afsked med Valentino, som hun har designet for de sidste 17 år. Læs mere om Chiuris Dior-eventyr her.

Torsdag den 7. juli, delte vi nyheden om, at Valentinos ene designer, Maria Grazia Chiuri, officielt har taget afsked med Valentino og sin partner Pierpaolo Piccioli siden 2007.

Se også: Får Dior deres første kvindelige kreative direktør?

Rygterne har gået på, at Maria Chiuri skulle blive Diors første kvindelige kreative direktør nogensinde. Chiuri og Piccioli har arbejdet sammen i over tyve år. Før Valentino arbejdede de sammen hos Fendi.

Fredag den 8. juli har det franske modehus Dior endelig bekræftet, at Maria Grazia Chiuri nu officielt er en del af Dior-huset, og at hun starter senere i juli måned.

Chiuri kommer til at overtage posten som kreativ direktør, der har været ledig siden oktober 2015, efter at belgieren Raf Simons stoppede uventet.

Chiuri er 52 år, og hun er den syvende designer hos Dior, der efter mange år har valgt at få en kvindes syn på, hvad kvinder vil have.

Chief executive hos Dior, Sidney Toledano, har udtalt sig om hvorfor han har valgt en kvindelig designer – og mere specifikt, Chiuri:

“Når du lytter til en kvinde, der taler om en kvinde, uanset om det er hendes krop eller livsstil – hendes arbejde, måden hun rejser på, hvad hun har brug for – så er det ikke konceptuelt … Det er praktisk. Maria Grazia er meget praktisk: meget ligetil, meget skarp og hun frygter intet. Hun har en familie og et rigtigt liv. Hun gør ting.”

Det er første gang, at Chiuri skal lede den kreative proces uden en partner, men der er stor tiltro til hendes evner fra Chiuris nye ‘modehjem’.

Se også: Valentino tager afsked med deres kreative direktør

Hendes første Dior-kollektion afsløres i slutningen af september under ready-to-wear sæsonen for kvinder. Her er det ikke kun Chiuri, der har sin debut for et stort modehus – både Lanvin og Yves Saint Laurent har nemlig også fået nye kreative designere, der også viser deres første kollektioner samme sæson. Hos Lanvin er det Bouchra Jarrar og hos Yves Saint Laurant er det Anthony Vaccarello.

Kort efter Chiuris første kollektion for Dior, kan modehuset fejre deres 70 års jubilæum!