Oplev

Petra Nagel: Mit bedste dating-tip til festival

- 01/07/2016

Journalist og tv-vært, Petra Nagel, har tidligere rejst hele verden rundt for at date mænd fra vidt forskellige kulturer i DR3 programmet 'Petra dater hele verden'. Vi fangede Petra Nagel på årets Roskilde Festival til en snak om festival, beauty og et selvfølgelig et par dating-tips...

Den mørkhårede, smukke journalist og tv-vært Petra Nagel er især kendt for tv-programmet ”Petra dater hele verden” på P3, hvor hun rejste verden rundt for at opleve datingkulturen og mænd i andre lande end Danmark.

ELLE fangede Petra Nagel på Roskilde Festival 2016 til en snak om festivallivet, skønhedsrutiner og hendes bedste tip til, hvordan man scorer som single på en festival…

Læs også: Aura Dione: Derfor elsker jeg Roskilde Festival

Hvorfor er du på Roskilde Festivallen i år?

Jeg kommer oprindeligt fra Roskilde, så jeg har altid været her. Da jeg var helt lille, blev jeg båret rundt af min far. Det er en del af mit liv, kan man godt sige… Da jeg var lille kunne jeg også høre koncerterne fra haven, så det har altid været meget naturligt for mig altid at være med til Roskilde. Og så er der bare sådan en fed vibe, det er stadigvæk sjovt, men jeg føler mig faktisk gammel, selvom jeg kun er 31 år. Folk er meget unge! Men jeg elsker det bare, og kunne ikke forestille mig ikke at være med. Der har kun været et år, hvor jeg ikke var med, fordi jeg skulle arbejde og lave noget realtity-fjernsyn, ellers har jeg været med hver eneste år.”

Har du et særligt Roskilde Festivals-minde?

”Hvert år er der sådan en ”gammelmands-koncert”, og det misser jeg aldrig… Som blandt andet ham fra ’The Beach Boys’, Neil Young, Paul McCartney, Rolling Stones, og jeg ser hvert eneste år den koncert sammen med min far. Jeg bliver helt varm om hjertet, når jeg tænker på, at jeg på fredag skal se Neil Young med min far…”

Hvad er dit festival dating-tip?

”Jeg smiler rigtig meget. Nogen gange kan man godt komme til at gå i sin egen verden med sine venner, men i stedet prøver jeg at smile meget. Det lyder meget banalt, men hvis du er single på en festival, så er det et smil, der kan være afgørende for om kemien opstår. Så smiiil.”

Hvad er dit bedste beauty-tip?

”Ikke for meget make-up…  Jeg har prøvet at ligne en panda, når jeg er kommet hjem fra festival. Så bare hold dig til mascaraen – det kører bare…”

Har du et specielt beauty-mærke du især er glad for?

”Jeg bruger alt…. Men jeg vil altid sværge til Estee Lauders ’night repair serum’. Jeg laver altid min beauty-rutine hver morgen og aften, også selvom at jeg er på Roskilde, med alt fra serum, toner, øjencreme. Så undgår man, at ligne et hævet hamster, når man kommer på festival igen morgenen efter…”

Psst… Vil du have flere festival-updates fra året Roskilde Festival? Så følg med på ELLEs Instagram, hvor ELLEs digtiale team dækker festivalen.