Går du også og drømmer om at iføre dig de lyse toner og løse silhuetter denne friske forårssæson? Sig kig med, når moderedaktionen guider dig til, hvordan du bliver ultra-chic og kan tilføje en masse nye og lækre feminine forårsstyles til din garderobe, uden at mærke pengepungen brænde i lommen.
Denne sæson er præget af blonder, løse silhuetter og ikke mindst lyse toner.
Kombiner blondetoppen med en fin, kantet bluse, og lad endelig den fine blondetop stikke ud, så man kan fornemme den. Det giver sådan et elegant touch.
Culottebukserne er ikke til at overse i butikkerne denne sæson – lyse nuancer såvel som mørke.
Denne gang er det de lyse toner, der sætter dagsordenen. Gå gerne efter nogle med lidt print eller dem med mønster på, som en fin kontrast til den ellers så simple, sorte overdel.
Læs også: 5 ting du skal huske, når du shopper brugte sneakers
Det gode alternativ til ømme og trætte fødder efter en lang dag, er de fine flade ballerinaer med snører, som er et musthave dette forår.
Hvad angår overtøjet, så er det (desværre) stadig for koldt til at droppe forårsjakken helt. Derfor er oplagt at tilsætte en klassisk trenchcoat, der er med til at gøre outfittet mere fuldendt. Gå igen efter de lyse nuancer – vi går, trods alt, sommeren i møde.
Se med i galleriet, hvor moderedaktionen guider dig til, hvordan du får looket med de lyse toner og løse silhuetter på budget.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.