Mode

Tommy Hilfiger genopliver 90’ernes ikoniske klassikere

- 08/04/2016

''Tommy Jeans'' er en ny capsule collection fra Hilfiger Denim, som hylder 90'ernes mest ikoniske Tommy Hilfiger-styles ved at renovere, modernisere og genoplive dem som moderne klassikere. Der er pillet lidt ved de gamle items, som har fået et friskt og ungdommeligt pust, men uden at give afkald på de nostalgiske, ikoniske detaljer fra 90'erne.

Tommy Hilfiger genopliver de gode gamle 90’ere som moderne klassikere med et frikt og ungdommeligt touch, der matcher tidens mode og trends.  

Det signifikante ved den nye capsule collection fra Hilfiger Denim, er det ikoniske Tommy Hilfiger-logo, som går ofte går igen.

Kollektionen byder på forskellige unisex-styles, såsom T-shirts, langærmede sweatshirts, en oversize denimjakke, højtaljede lyse afklippede shorts, højtaljede lyse jeans, overalls og en bikini. 

Om den nylancerede Tommy Jeans-kollektion, siger Tommy Hilfiger: 

”Tommy Jeans-kollektionen dyrker 90’er-nostalgien og hylder ikoniske styles fra vores arkiver. At tænke tilbage på 90’erne vækker nogle fantastiske minder – fra vores første samarbejder med musikere og berømtheder til vores fortsatte passion for populærkultur. Vores Tommy Jeans-kollektion hylder nogle af mine favorit-styles fra vores tidlige år, opdateret til en ny generation af Tommy-fans.”

Læs også: Masser af rock-and-roll i ny Hilfiger-kollektion

Tommy Jeans-kollektionen bæres af Hailey Baldwin og Lucky Blue Smith i cool retro-looks og rock-and-roll-inspireret æstetik i kampagnen, som er blevet skudt i New York af den kendte instagrammer, Bryant Eslava.

Indflydelsesrige personer fra branchen, såsom Jourdan Dunn, Suki og Immy Waterhouse, Caroline Vreeland, Veronika Heilbrunner og mange flere, er allerede spottet og fotograferet iført de cool og klassiske 90’er-items fra den nyeste Hilfiger Denim capsule collection.

Psst… Du kan, allerede nu, få fingrene i Tommy Jeans-kollektionen, som, fra den 6. april 2016, kan findes i udvalgte Tommy Hilfiger-butikker over hele verden, samt online på tommy.com.

Se hvordan det ser ud, når de ikoniske 90’er-styles fra Tommy Hilfiger bliver genoplivet og moderniseret i galleriet, hvor vi har samlet et par af kampagnebillederne, samt billeder af personer iført Tommy Jeans-kollektionens hotteste items. 

Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.