Med rødder tilbage til Grease-perioden, præsenterede Isabel Marant deres A/W16 kollektion i lyse og moderne omgivelser i Paris i fredags. Der var både lak, tern og røde nuancer på menuen, der bar præg af en rå udgave af den typiske luksushippie, som Isabel Marant er kendt for.
Isabel Marant havde klædt deres modeller på til noget af en 80’er fest, da de præsenterede deres A/W16 kollektion under Paris Fashion Week i fredags den 4. februar 2016.
Det var svært ikke at få hallucinationer tilbage til Grease-tiden med det look, som Isabel Marant har ladet præge deres A/W16 kollektion, som er en stilet og cool blanding mellem punk, rock og romantik på den rå måde.
Læs også: H&M Studio A/W16: Feminine silhuetter i naturskønne omgivelser
ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, oplevede Isabel Marant A/W16-showet i Paris. Om showet og kollektionen siger hun:
”Til tonerne af noget der kunne være soundtracket til en mere rå udgave af Grease, viste Isabel Marant en punk/rock-inspireret kollektion med et 80’er twist. Lak, tern, røde nuancer og permanentkrøller blev forvandlet til Marants signatur af cool (oversize) frakker, musthave-støvler og romantiske minikjoler – alt med en lidt mere rå kant end den luksushippie vi kender Isabel Marant for.”
Tag et kig forbi galleriet, hvor vi har samlet catwalk-billederne fra Isabel Marant A/W16-showet i Paris til dig.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.