Ganni har netop annonceret, at deres Fall/Winter show i år - for første gang nogensinde - vil være tilgængeligt for alle. Det vil nemlig være muligt at live-streame modeshowet på Ganni's hjemmeside og derved opleve showet, uden nødvendigvis at være fysisk til stede.
Som noget helt nyt og innovativt har Ganni i år valgt at give alle modeentusiaster et eksklusivt privilegim. Ganni’s Fall/Winter 2016 show, som løber af stablen i morgen, torsdag, vil være muligt at streame live på Ganni’s hjemmeside – ganske gratis.
Ganni har en intention om føre det klassiske modeshow til nye højder, og lader derfor teknologiens udvikling spille en stor og afgørende rolle i dette års Ganni Fall/Winter show, hvilket betyder, at man sagtens kan opleve Ganni’s nyeste kollektioner på catwalken, uden at være fysisk til stede.
Læs også: Kopenhagen Fur præsenterer ”Imagine Talents 2016”
For at det ikke skulle være innovativt nok, har Ganni også lanceret en off-the-runway trøje, som vil være mulig at købe på Ganni’s hjemmeside i det øjeblik, lyset tændes og showet slutter.
Den langærmede, hvide trøje er i bomuld og har det småflabede citat; ”Gamle Over You lose” printet hen over brystet. Trøjen koster 599 kr. og vil være tilgængelig på Ganni’s hjemmeside, samt i udvalgte Ganni butikker.
Du kan se og opleve Ganni’s Fall/Winter 2016 show live på www.ganni.com fra klokken 21.00 i morgen, torsdag den 4. februar, og købe deres off-the-runway trøje så snart, showet er slut.