Kultur

Mød moden i mørket til Copenhagen Fashion Film Festival 2016

- 27/01/2016

For sjette år i træk kan du deltage Skandinaviens største modefilmfestival og opleve den unikke forbindelse mellem mode og film på helt tæt hånd. Copenhagen Fashion Film Festival inviterer dig til et enestående møde med moden i mørket den 2.-14. februar 2016.

Skandinaviens største modefilmfestival vender tilbage for sjette år i træk. I år med et mangfoldigt program bestående af blandt andet interessante og spændende film, fashion talks, en prisuddelling på Natrionalmuseet den 13. februar, og intet mindre end en forpremiere på den hypede og højt ratede Oscar-nominerede spillefilm; The Danish Girl. 

Læs også: Paris Haute Couture: Gigi Hadid på catwalken for Atelier Versace

Copenhagen Fashion Film Festival er en enestående mulighed for at opleve moden på en anderledes og mere visuel – men stadig særdeles kreativ og fascinerende måde. 

‘The Skin I Wear – Gender, Body and Identity’ er temaet for årets festival, som er bygget op på baggrund af de sommetider endimisionelle og overfladiske skildringer af køn, seksualitet, skønhed og alder, som vi konstant bliver udsat for. Copenhagen Fashion Film Festival leger i år lidt med tanken om, hvordan mode – og filmskaberne har udfordret denne tendens i deres værker.

Den 2. februar klokken 17.30 på Kunsthal Charlottenberg bliver dørene for første gang slået op til dette års modefilmfestival, hvor der bliver lagt ud med en lille forfriskning og god tid til at gå på opdagelse i årets trykte program. 

Læs også: ELLE guider: 15 uundværlige mode-apps

Du kan opleve Copenhagen Fashion Film Festival fra den 2.-14. februar. Programmet kan du læse lige her

Vi har samlet dette års modefilmfestivals must-see film til dig i galleriet, hvor du også kan finde dato, tid, sted og pris for hver enkelt film. 

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.