Mode Cecilie blogger fra Paris Af Cecilie Christiansen - 04/10/2011 Home / Mode / Cecilie blogger fra Paris ELLEs chefredaktør blogger fra Celine, Jean Paul Gaultier og alle de andre shows i Paris ... ELLEs chefredaktør, Cecilie Christiansen, blogger fra Celine, Jean Paul Gaultier og alle de andre shows i Paris … Frisk frugt, croissant, juice og varm chokolade på café Les Deux Margots ligger bunden til dagens (varme) strabadser. Mums! De to (nærmest siamesiske …) hollandske designerne Viktor Horsting & Rolf Snoeren tænker om nogen ud af boksen, når deres show tilrettelægges. Og denne sæson ingen undtagelse hvor den franske duo Brigitte stylet som barbiedukker (på stylter) performede live under showet, mens modellerne skred gennem kjole-skørtet og ud på catwalken. Victor & Rolf anno SS-2012 har hentet inspiration til kollektionen i dukketøj med styles i stive materialer, oversize rininger (Hummel?) og pigede silhuetter. På catwalken sås i øvrigt smukke (danske) Gertrud Hegelund . Der er flere nye ansigter bag kollektionerne denne sæson - udover Claire Waight Keller for Chloé og Olivier Rousting for Balmain også kinesiske Ling Liu and Dawei Sun for Cacharel. Sidstnævnte skar ind til Cacharel-kernen med et show, der er en chik fransk kvinde værdig med feminine kjoler, små toppe tilsat korte shorts i monokrone farver og masse af fine blomsterprint Et quick tapasbreak i Marais på vinoteket Chez Marianne. Sku ikke hunden på hårene (eller menukortet …) for stedets hummus, falafel, feta og tzatziki smager guddommeligt En solgul catwalk dannede en stærk ramme om Sonia Rykiels SS-2012 show. En sporty feminin kollektion a la countryclub med skødesløse kjoler og skørter i lange tækkelige længder, fine plisseringer og cool kasketter. Farveskalaen spænder fra crispy hvid over citrus og nougat til flere varianter af orange. Traditionen tro inviterede Jean Paul Gaultier til show i sit cool hovedsæde på rue Saint Martin. Og what a show. Vi blev taget på en tidsrejse tilbage til ’50’erne hvor modeshow foregik uden musik og ved at modellerne med hver sit nummer spankulerer foran publikum, mens en konferencier beskriver det pågældende outfit. Mit gæt er at Gaultiers version var langt mere sexet og provokerende en datidens opvisninger; modellerne flirtede ivrigt med publikum, streetcastede og heftigt tatoverede piger var at finde på catwalken og endelig var finalen hele modelcastet i sexet lingeri. ELLEs chefredaktrice i Célinebukser med blå stribe til show hos netop Céline. Cool fashionista i Céline-solbriller til Céline. Læs også Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann: All I want for Christmas Chefredaktør Cecilie Ingdal: Det skal jeg have på til nytår Redaktionschef Nikita Hoffmann Andersen: Dét vil jeg have på til nytår Creative Director Josephine Aarkrogh: Det skal jeg have på til nytår