Shopping

Dagens stiltip: Afrund dit look med en fin hat

- 24/11/2015

ELLEs stylingredaktør har spottet et af sine egne billeder fra 2011 på topmodel Caroline Corinths Instagram - læs hendes tanker om looket!

Dagens stiltip er en klassiker, som ikke mange benytter sig af – nemlig hatten! ELLEs stylingredaktør, Mie Juel, synes alle burde gå lidt mere med den klædelige og alsidige accessory som set på topmodel Caroline Corinths Instagram. 

Læs også: Dagens beauty-tip: Slik på tube

Om looket siger Mie:

“Man går alt for lidt med hat, hvilket jeg synes er en skam, da det er sådan en fin detalje, der virkelig afrunder et look. Som her på den danske model Caroline Corinth, hvor hatten tilfører det ellers meget pæne look med blondekjolen og blazeren en kæk kant og noget drenget charme. Jeg har faktisk selv stylet dette billede til ELLE tilbage i 2011, men looket holder stadig! Det gælder bare om at vælge en klassisk hat.”

Følg Caroline på Instagram HER og tjek Mies styling af herreskjorten i galleriet!