Celebrity

Kylie Jenner: “Jeg føler mig konstant usikker”

- 05/11/2015

I et nyt interview med vores søstermagasin i Canada fortæller 18-årige Kylie Jenner om social mobning, personlig usikkerhed og om læberygterne...

Realitystjernen Kylie Jenner pryder i denne måned forsiden på vores søstermagasin i Canada, og i den tilhørende fotoserie er hun iklædt funklende kjoler, vilde næseringe og små jumpsuits. Men i interviewet snakker hun alligevel om ganske seriøse emner såsom mobning og det had, sociale medier medfører: “Jeg bliver mobbet hele tiden på internettet, og jeg føler, at jo større jeg bliver, jo mere kærlighed og had bringer det med sig.” 

Og med sin #IAmMoreThan-kampagne, hvor mobbeofre kan fortælle deres personlige historier, har den famøse stjerne løftet sløret om sin sande person: Jeg føler mig stadig usikker hele tiden. Jeg føler, at det dog bare er en del af at være et menneske… Jeg har først lige lært, at nomal er meget kedeligt.”

Læs også: #MuberryMiracle: Luksusbrand fortolkes som juleevangeliet i ny reklamefilm

Usikkerheden var dog netop faktoren, der fik Kylie til at tage beslutningen om at få lavet sine velkendte store læber. “Jeg gjorde det kun for mig selv,” udtaler hun, og understreger, at hun ikke har fået foretaget andre indgreb, “(…) folk sagde, at jeg havde fået min kæbe rekonstrueret, at jeg havde fået min næse opereret, jeg havde fået lavet min bryster, det ene og det andet(…) Jeg tror ikke, folk forstår, at jeg kun lige er fyldt 18.”

Læs også: Notabene inviterer til lagersalg

Det er tydeligt, at Kylie værner om sit brand, som helt sikkert vil vokse sig større, når udgangspunktet er over 41 millioner Instagramfølgere, den mest sete snapchat-profil nogensinde, og når fremtidsplanerne indeholder drømmen om at folde sig ud på de skrå brædder som skuespiller: “Jeg husker, at jeg fortalte min mor for et år siden, at jeg ville spille skuespil, og hun sagde, ‘Kylie, du er en forretningskvinde.’ Nu føler jeg, at jeg er ved at være der. Jeg ved ikke, jeg elsker bare at lave nye ting… Jeg er en mini-forretningskvinde!”

Læs også: Top 100 | Anne P.s ultimative skønheds-favoritter

Se flere billeder fra ELLE Canada fotoserien med Kylie Jenner i galleriet.

Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem.