Dagens sunde tip: Ny favorit til morgenmads-listen
Af Emilie Bech Zerlang - 14/10/2015
Home / Skønhed / Sundhed / Dagens sunde tip: Ny favorit til morgenmads-listen
Dagens beauty-tip fra ELLEs sundhedsskribent, Sara Jin Smidt, er perfekt til efterårsferien! Sara har nemlig fundet en ny 'hidden treasure' hvad angår morgenmads-favoritter i København - og der er noget for enhver smag: noget sødt, noget saftigt og noget syndigt!
Findes der noget mere oplagt at bruge efterårsferien på, end at finde et lækkert sted at spise brunch i selskab med veninderne, familien eller kæresten?
ELLEs sundhedsskribent, Sara Jin Smidt, aka. Healthy Skinny Bitch, har dedikeret dagens sunde tip til ELLE.dk’s læsere til en ny morgenmads-favorit i København: Bistro Royal.
Sara Jin Smidt var forbi stedet forleden, og hun var bogstaveligt talt ELLEvild med konceptet.
Udover hyggelige omgivelser og en god betjening fremhæver Sara Jin Smidt nemlig det gode i, at der er noget for enhver smag – både dem, der vil have noget sundt og dem, der går efter noget mere sødt og syndigt:
“Bistro Royal på Kgs. Nytorv har fået morgenmad på menukortet, og der er både lidt til dig vil spise sundt, slankende og syndigt. Der er nemlig alt fra lige fra hytteost, knækbrød og skyr over i den lækre avokadomad med pocheret æg for ej at forglemme røræg med pølser og friskpresset juice”, lyder det fra Sara.
Vil du have endnu mere inspiration til lækre og sunde brunch-steder i København, så se med i galleriet, hvor du finder 10 af Saras andre favoritsteder at spise morgenmad i København.
Psst… I galleriet finder du også Saras beskrivelse af de enkelte steder, herunder hvad, der er særligt godt at bestille fra menukortet!
Foto: @healthyskinnybitchdk
"Hvis du er vild med scambled egg, så vil du elske Union Kitchen. Her kan du nemlig købe scrambled egg og så vælge tilvælge en række forskellige sides der rummer alt fra bacon og brunchpølser til spinat og avokado. Så kan du selv styre, hvor sund din morgenmad skal være". The Union Kitchen, Store Strandstræde 21, København K
Foto: @healthyskinnybitchdk
"Måske Københavns mest hypede morgenmadssted, hvor du ud over den velfotograferede avokadomad også kan sætte skeen i en lækker skyr med zucchini", Atelier September, Gothersgade 30, 1123 København K
Foto: @healthyskinnybitchdk
"I The Yogurt Shops gamle lokaler er Fars Dreng åbnet, hvor du både kan få yoghurt med lækker kompot og æg med ristet rugbrød", Fars Dreng, Ny Adelgade 7, København
Foto: @healthyskinnybitchdk
"Den lille hyggelige coffee shop på Islands brygge laver noget af byens bedste brød, men også en lækker skål skyr med granola og vanillehonning, som helt klart er et besøg værd", Foodshop 26, Thorshavnsgade 26, 2300 København
Foto: @healthyskinnybitchdk
"Den lille hyggelige café på Frederiksberg laver en lækker morgentallerken med et blødkogt æg og den lækreste skyr med hybenkompot", Ipsen & Co. Gammel Kongevej 108, 1850 Frederiksberg C.
Foto: @healthyskinnybitchdk
"De to kaffebarer i København har virkelig forstået konceptet 'less is more'. Skyr med kompot og müesli, blødkogt æg, ristet rugbrød og charcuteri samt et glas friskpresset æblejuice udgør deres lækre morgenkomplet", Kompa'9 / Kaf'bar, Kompagnistræde 9, 1208 København K
Foto: @healthyskinnybitchdk
"Hos Møllers kaffe & køkken på Nørrebro vælger du selv en masse små retter og betaler så derefter - på den måde vælger man helt selv, hvor sund man vil være!", Møller Kaffe & Køkken, Nørrebrogade 160, 2200 København N
Foto: @healthyskinnybitchdk
"Original Coffee laver byens bedste kaffe! Og så har de forstået vigtigheden af at få 2 æg på sin morgentallerken! Skyr, 2 æg og rugbrød med pålæg til sølle 49kr. Hvis ikke du har været der, så har du noget til gode", Original Coffee, Nordre Frihavnsgade 2, 2100 København Ø
Foto: @healthyskinnybitchdk
"Den lille kaffebar på Gothersgade svinger masser af mandel latter over disken, og så kan du nyde et blødkogt æg eller yoghurt med müesli on the side, imens du iagttager den hektiske morgenstemning på Gothersgade",The Coffee Factory, Gothersgade 21, 1123 København K
Foto: @healthyskinnybitchdk
De har et genialt koncept med masser af anretninger, hvor man vælger imellem 5 eller 7 retter, priserne er fastsat, kaffen er god, og så har de fået øllebrød tilbage på menukortet. Super lækkert", Wulff og Konstali, Lergravsvej 57, København