Mode

Shop mærkevarer og støt Røde Kors’ flygtningearbejde

- 14/09/2015

Lørdag den 19. september kan du shoppe Gucci, Bottega Veneta, Mulberry og Burberry og samtidig donere 10 procent af salget til Røde Kors' støtte til syriske flygtninge.

Hvis du også har gået rundt med et drømmekøb i tankerne, lige som ELLEs moderedaktør, er det på lørdag, at du skal realisere dette!

Som reaktion på de massive flygtningeudfordringer i Europa lige nu, har Group 88, som repræsenterer en række luksusbrands, besluttet at donere 10 procent af dagens omsætning fra butikkerne Bottega Veneta, Burberry, Gucci og Mulberry den 19. september.

Se også: Mandagsmuse: Beyoncé Knowles

“Vi er glade for at hjælpe, når vi kan, og nødhjælp- og udhviklingsarbejde er noget, som ligger vores familie og dermed virksomheden meget på sinde. Hvert et bidrag tæller.” Forklarer CEO Thomas Møller.

Pengene vil gå til Røde Kors’ arbejde med syriske flygtninge, som mangler basale ting som mad, vand og medicin.