Mode

Yves Saint Laurent på dansk auktion

- 03/09/2015

I midten af september udbydes en lille eksklusiv samling af skitser, collager, bøger, fotografier og smykker af den den store franske modeskaber Yves Saint Laurent hos Bruun Rasmussen...

En ekslusiv samling af den franske modedesigner, Yves Saint Laurent, bliver udbudt den 10. september hos Bruun Rasmussen i København. Den personlige samling rummer alt fra skitser til smykker af designeren, som blev en af det 20. århundredes største modeskaber i 1957, da han blev ansat som chefdesigner hos Dior. 

Få år senere som 24-årig startede Laurent sit eget modehus, hvorfra han revolutionerede modebranchen op gennem 1960erne, 1970erne og 1980erne. .

Se også: Naked x Reebok teamer endnu engang op!

”I den unikke samling af modeskaberens skitser, collager, signerede bøger, fotografier og smykker får man et særligt indblik i hans sprudlende kreativitet – både som designer, forfatter og kunstner. Samlingen stammer fra en tidligere fotomodel, der var ven af Saint Laurent. Hun fik alle genstandene af ham i løbet af 1980erne og 1990erne,” udtaler Lærke Bøgh fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Se et udvalg af den fine samling i galleriet og bliv fristet til at byde…

Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne