For bare 3 timer siden blev By Malene Birger SS16 kollektionen afsløret for omverdenen under Copenhagen Fashion Week. Lige inden showet mødte ELLE topmodellen, Caroline Brasch, til en snak om dansk modeuge, hvad hun har i tasken, og hendes vildeste modeshow nogensinde...
Lige inden By Malene Birgers store SS16 modeshow bliv fyret af, mødte ELLE den danske topmodel, Caroline Brasch, til en hurtig snak om vilde Paris og dansk hygge.
Se også: Modeugen: Interview med Layla fra Lala Berlin
Lær den smukke model lidt bedre at kende lige her.
Du har været til mange modeuger, hvilken en står klarest for dig?
Det var nok første gang, jeg var i Paris. Det hele var lidt vildere dengang. Jeg kan huske, at jeg skulle gå for Chanel for første gang, og dagen før skulle jeg gå Yves Saint Laurent – begge i Grand Palais. Det var helt vildt koldt, selvom det var sommer udenfor! Alle gik rundt med store trøjer. Næste morgen skulle vi mødes samme sted til Chanel, og der fandt jeg ud af, at grunden til kulden var, at de havde fløjet et kæmpe isbjerg ind fra Sverige! Helt vildt stor oplevelse at gå rundt om det isbjerg i store vinterstøvler, mens der samtidig lå vand på gulvet. Det var virkelig en vild oplevelse!
Hvad har du i tasken?
Min pung, en pakke Läkerol, Malboro Light, solbriller og næsespray på grund af min allergi…
Hvilke beautyprodukter har du altid med dig under modeugen?
Jeg har aldrig noget med, fordi jeg ikke bruger make-up. Jeg bukker mine øjenvipper, hvis det endelig er, men jeg tager ikke bukkeren med mig 🙂
Du rejser meget, hvad betyder det for dig at være med til CPFW?
Det er altid rigtig hyggeligt at være herhjemme, synes jeg. Det er sådan en tryghedsting at komme til de danske shows, tror jeg. Det er meget rart at føle sig hjemme og snakke dansk, det er hyggeligt!
Du kan se eller gense det flotte By Malene Birger modeshow, som ELLE.dk livestreamede for blot 3 timer siden, lige HER!
Psst… Kan du heller ikke få nok af By Malene Birger? Så tjek galleriet ud, hvor du kan komme backstage og se de smukke modeller blive gjort klar.