De fashionable søstre har tidligere samarbejdet med mærker som Topshop og Steve Madden, men nu er tiden inde for søstrene til at designe en personlig skokollektion.
Kendall og Kylie Jenner har kastet sig ud i en skokollektion under deres eget selvstændige brand, Kendall + Kylie.
Se også: Mandagsmuse: Kendall Jenner
De 70 (!) nye designs, som får følge af en tøjkollektion, adskiller sig fra de tidligere samarbejdskollektioner. Ikke mindst på grund af pigernes bevidste valg om ikke at involvere Kardashian-søstrene i projektet, men også deres tiltag om at bruge andre modeller i stedet for dem selv til kampagnebillederne.
Resultatet er blevet til en skarp skokollektion med alt fra tårnhøje stilletter til flade sandaler i sorte og hvide nuancer.
Kollektionen vil blive vist på flere modemesser i løbet af august, men desværre må du væbne dig med tålmodighed, da du først kan få fingrene i lækkerierne i løbet af foråret 2016.
Se også: Shoppeguide: Få Caroline Flemings boheme forsidelook
Psst…tjek Kendalls vilde skønhedsforvandling gennem tiden ud i galleriet. Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.