Til efteråret lander H&M's seneste beautyserie, H&M Beauty, i butikkerne, og den spritnye serie vil bestå af makeup, hårpleje, kropspleje og meget mere. Glæd dig til kollektionen, der indeholder mere end 700 makeupprodukter!
Nu er der endnu flere H&M-nyheder at se frem til, når brandets seneste beautytiltag, H&M Beauty, rammer mere end 900 butikker i hele verden!
Det nye beautykoncept vil erstatte den nuværende beautyafdeling med helt ny indretning og inspiration og lanceres til efteråret med et fuldt sortiment af makeup, hårpleje, kropspleje og accessories.
Læs også: Shoppeguide: 10 højhælede sandaler
H&M Beauty-konceptet vil inspirere kunderne til at eksperimentere med trends og skabe deres helt eget look med de mere end 700 makeupprodukter, som kollektionen består af. Der vil være sæsonbetonede produkter, limited edition-farver og intet mindre end to særkollektioner, en Premium-kollektion og en Conscious-kollektion af Ecocert-godkendte og bæredygtige produkter.
“Vi er utrolig glade for at kunne tilbyde ‘fashion for your face’ i H&M. Det giver os mulighed for at være opfindsomme, kreative og for at lege med farver,” siger Sara Wallander, der er konceptdesigner på H&M Beauty.
Så glæd dig til efteråret, når H&M Beauty lander i landets butikker og online!