Modeugen

Ben Stiller og Owen Wilson indtager catwalken i Paris

- 11/03/2015

Valentino overraskede alle under deres AW15 show i Paris med den absolutte fashion-gimmick, da Zoolander-drengene Ben Stiller og Owen Wilson indtog showet i bedste stil. Se alle billederne fra catwalken her.

Modeugen i Paris fik i går et skønt humoristisk touch, da Valentinos AW15 show blev rundet af på en noget uventet facon. 

Læs også: Set på Instagram: Chanel AW15 show i Paris

Efter at have præsenteret hele den smukke AW15 kollektion, hvor blonder, print og striber prydede de flotte kreationer, indtog ingen ringere end Zoolander-duoen Ben Stiller og Owen Wilson catwalken i Paris. I bedste alterego-style tog Derek Zoolander og Hansel McDonald turen ned ad catwalken til stående bifald, sang og hujen. 

Ben Stillers og Owen Wilsons tilstedeværelse på catwalken var dog ingen tilfældighed. Gimmick’en var en del af makkerparrets officielle erklæring af, at Zoolander 2 bliver en realitet i 2016. Den klassisske komedie fra 2001 får dermed sin længe efterspurgte to’er.

Læs også: Lottie Moss får catwalk debut i Paris

ELLEs chefredaktrice Cecilie Christiansen var selvfølgelig med front row til Valentinos show og fortæller: “Kim Kardashians blonde-stunt til Balmain-showet blev i den grad overgået af de herrer Ben Stiller og Owen Wilson, da de efter endnu et fuldstændig mageløst Valentinshow entrerede catwalken i deres Zoolander-karakterer  (film om to rivaliserende herremodeller fra 2001, red.). Der blev hujet, klappet, sunget og danset på stolene fra det ellers så fattede modepublikum. What a fashion moment – og vidunderligt at gå grinende fra et af parisermodeugens stærkeste shows. Uden tvivl sæsonens nummer 1 ‘Fashion moment’.” 

Se Ben Stiller og Owen Wilson indtage catwalken her:

 

Valentino formåede at præsentere et fantastisk show med smukke styles og toppede det hele af med et hylende morsomt touch. Se hele Valentinos AW15 kollektion, og ikke mindst Stillers og Wilsons fantastiske gimmick, i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.