Fredag aften blev Modeblogprisen 2015 afholdt i fornemme rammer på Børsen i København. ELLE var med til prisuddelingen, og her kan du læse mere om aftenen og se hvilke bloggere, der løb med de fornemme priser.
Som afslutning på Copenhagen Fashion Week blev Modeblogprisen 2015 afholdt i smukke rammer på Børsen i hjertet af København. Modeblogprisen er en del af Copenhagen Fashion Festivals officielle program, og afholdes hvert år af det online shopping-univers Miinto.com.
Se også: Cecilie og Mies modeuge-dagbog
Modeblogprisen 2015 hylder de kreative danske modebloggere, der hver dag inspirerer et hav af fashionistaer, og som er med til at definere moden for både mænd og kvinder i Danmark og udlandet.
Modeblogprisen uddeler seks forskellige priser, der alle relaterer sig til mode: ‘Årets nye modeblog’, ‘Årets personlige modeblog’, ‘Årets visuelle koncept’, Årets mandlige modeblog’, ‘Årets kvindelige modeblog’ og ‘Læserprisen’.
Juryen bestod i år af 5 stærke danske profiler på den danske modescene, og foruden ‘Læserprisen’ er det juryen, der 100% har afgjort, hvilke bloggere, der løb med de prestigefyldte priser.
Se også: ELLE-redaktionens modeuge-oufits til CPHFW
Værten til arrangementet var i år tv-personligheden og entertaineren Emil Thorup, mens det var Waqas fra Outlandish og Lighthouse X, der leverede den musikalske underholdning.
Der var mange dygtige kandidater til de fornemme priser, men som ved alle andre uddelinger, var der kun én blog i hver kategori, der vandt de prestigefyldte priser…
Vi har samlet alle de nominerede i galleriet nedenfor, hvor du også kan se hvem, der blev årets vindere af Modeblogprisen 2015!
Læserprisen gik til Fie Laursen, der har bloggen fielaursen.com.
…. Her på ELLE-redaktionen skal der lyde et stort tillykke til alle vinderne og et kæmpe highfive for at være med til at inspirere og definere modebilledet anno 2015 på en sej, kreativ, inspirerende og anderledes måde!