Mode

BH støtter brystkræft

- 09/09/2011

Nu kan kræftramte kvinder også bære Marlies Dekkers design.

Vi ved alle, at Marlies Dekkers og bryster hænger uløseligt sammen. Hvad de færreste måske ved er, at Marlies Dekkers de sidste par år har gjort alt i hendes magt for at støtte kampen mod brystkræft og skabe bevidsthed om sygdommen. Hun har bl.a. designet to lingerisæt for organisationer mod brystkræft, oprettet en oplysningskampagne om emnet, afholdt seminarer på internationale konventioner og ikke mindst organiseret specielle “fitting evenings” for brystkræftramte kvinder.

Hendes nyeste design, Marlies Dekkers Care Bra, har en fleksibel form, som sikrer en yderst behagelig pasform. Med blødt polstrede skåle uden syninger og en rund ryg, giver den ekstra støtte. På indersiden er der en skjult lomme som passer enhver protesestørrelse.

Care Bra’en findes i sort og hvid, og vil være tilgængelig i størrelserne 70-85 B / C, 75-85 D og 75-80 E.