Oplev

Kom til Skt. Hans-fest i Kødbyen

- 20/06/2011

God musik, billige drinks og masser af hygge i Kødbyen på torsdag ...

Torsdag den 23. juni åbner MTV Style og Glacéau Vitaminwater dørene i Kødbyen for årets Sankt Hans-fest med den perfekte opskrift på en fest: Masser af musik, billige drinks og alle er selvfølgelig inviteret.

På scenen i Kødboderne 3 vil den fremadstormende, danske hiphop-gruppe Flødeklinikken spille sammen med sangeren Wafande og en række DJs står bagefter klar til at skabe de perfekte rammer for en ægte Sankt Hans-fest.
Flødeklinikken storhitter for tiden med sommerhittet ’Piger med pistoler’, og den reggaeinspirerede musiker, Wafande, som tidligere har sunget på engelsk og fransk, og sidste år debuterede han på dansk med nummeret ”Lang vej hjem”, som er set mere end 100.000 gange på youtube, er lige nu aktuel med singlen “Gi’ mig et smil”.

Alt, man skal gøre for at deltage i årets Sankt Hans-fest, er, at tilmelde sig på mail: MTVStyle@mtvne.com
Sankt Hans-festen bliver præsenteret af MTV Style og Glacéau Vitaminwater som led i lanceringen af MTV’s nye modeprogram MTV Style.

Festlighederne starter kl. 21 og bliver ved til kl. 01 på adressen Kødboderne 3 i Kødbyen.

Vi ses!