Kultur

Søren Hedegaard: Min jul

- 06/12/2010

ELLE har spurgt otte inspirerende danskere ud om deres julevaner ...

Hvornår pynter man juletræet, og hvad skal der ligge under det?
ELLE har spurgt otte inspirerende danskere ud om deres julevaner.
Her har hår- og makeupartisten Søren Hedegaard stået for skyd!

Yndlingsopskriften:
Hvidløgs-senneps-sild: Hak asier, æbler og masser af hvidløg groft, og bland det med cremefraiche. Tilsæt den søde sennep ‘Ravigotte’ og Hellmanns Mayonnaise. Man kan godt udelade mayonnaisen, men den bliver bare meget mere lækker, hvis man tilsætter den. Og til sidst blandes det hele med helt almindelige hvide sild.

Jule-looket:
Jeg står normalt i køkkenet til sidste øjeblik, men i år har jeg købt en gran-grøn skjorte fra Ralph Lauren, som jeg skal have på til middagen.

Juleønsket:
For at være sikker på, at jeg får det, jeg ønsker mig, køber jeg som regel altid det, jeg går og ønsker mig selv. Men ellers ønsker jeg mig altid sådan nogle praktiske ting, som andre synes er kedelige. Jeg er f.eks. helt vild med potter og pander.

Den bedste julegave:
Det var det år, hvor min mand og jeg forærede hinanden en tur til Hawaii, hvor vi så fejrede jul på stranden i 25 graders varme.

Julegaveshopping:
Enten er jeg rigtig velforberedt og køber alle mine gaver i september og oktober, eller også køber jeg gaver, hvis jeg skal rejse i november og december. Vi har ikke tradition for at give store gaver. Vi giver gaver, der giver mening, og så er det ligegyldigt, om den har kostet ti eller 10.000 kroner.

 

Støbejernsgryde, Le Creuset, 1.199 kr.