Nikolaj Lie Kaas i Hollywood

Se ELLE TV-Interview med Nikolaj Lie Kaas her

Engle & Dæmoner
I Engle & Dæmoner spiller jeg lejemorderen Mr. Gray, en gennemgående figur, som likviderer kardinaler på stribe med Tom Hanks’ professor Robert Langdon i hælene. Det er en fed rolle, og det var sjovt at arbejde med instruktøren, Ron Howard, som jeg altid har beundret meget, især for A Beautiful Mind. Det var også sjovt at spille med i en amerikansk film. Som europæer skal man altid spille skurk, men Ron Howard ville gerne have, at jeg spillede ham sympatisk, og det var interessant.

This guy couldn’t be nicer
Sådan sagde folk på settet om Tom Hanks, og det var rigtigt. Jeg har altid syntes, at han var en fantastisk skuespiller, og beundret ham rent fagligt. Men han er også sjov, karismatisk og flink. Første dag min kone var med på optagelserne, gik han rundt udenfor og talte i telefon, men da han så Anne, afbrød han sin samtale kun for at hilse på hende, og så ringede han op igen bagefter.

Har ikke haft ambitioner
Jeg har ikke haft ambitioner om at lave film i Hollywood på samme måde som for eksempel Ulrich (Thomsen, red.) og Nicolai (Coster Waldau, red.). De har jo, fra de var helt unge, vidst, at de gerne ville arbejde på de helt store film og sigtet efter det. Jeg har haft rigeligt med muligheder herhjemme. Men nu oplever jeg en mulighed og en interesse, og jeg har fundet ud af, hvor sjovt det kan være at lave film på den måde.

Kæmpe budgetter
Film i Hollywood har nogle kæmpe budgetter, man aldrig kommer i nærheden af herhjemme, og det giver andre muligheder. I det studie, hvor vi optog filmen, byggede de f.eks. Peterspladsen i én til én, og det var helt vildt storslået. Jeg fatter ikke, at man kan bruge så mange penge på at lave film og så stadig tjene på det.

Personlig assistent
Man har en p.a.,en personlig assistent, og en umådeholdent stor trailer, der har flere rum og badeværelse. Det var en ekstrem oplevelse. Da jeg ankom, blev jeg hentet i limo, og en set-manager spurgte, om jeg var sulten. Der stod jo en kok og bare lavede sushi. En bager, der bare bagte småkager, og så videre. Man kunne få alt.

Skriver selv tv-serier
I perioder, hvor jeg ikke arbejder, synes jeg, det er sjovt at skrive. Jeg har lavet en tv-serie, der hedder Mr. Poxycat og Co., der har været vist på TV 2 Zulu, og jeg håber, at jeg kan skrive noget mere. Når man selv skriver fiktion, skaber man en verden på sine egne præmisser.

Røv i klaskehøjde
Når jeg laver reklamer er der kun én grund til det, og den kan folk jo godt regne ud. Men når jeg har valgt at sige ja til Punkt 1-reklamen, er det, fordi jeg havde det lidt sådan ‘hvis man skal sætte sin røv op i klaskehøjde, så kan man lige så godt gøre det ordentligt’. Heldigvis har jeg ikke indtryk af, at det har skadet mit parforhold – på trods af den dér dragt.

Læs interviewet i sin fulde længde i ELLE Magasinet som er på gaden lige nu!