Sharin Foo og Sune Wagner har atter skiftet spor. På deres nye album har de lagt de fleste hvæsende guitarer på hylden og mestrer i stedet et lettere udtryk
Inspirationskilderne tæller stadig 1950’ernes og ’60’ernes tidlige rock’n’roll og pigepopgrupper, men aldrig har duoen forvandlet sine musikalske rødder til så poppede og ligefremme sange. Men selv om The Raveonettes i et nummer som singlen “Last Dance” minder mere om et synthpopband som Superheroes end om sig selv, lyder de lige så cool og ubesværede som altid. Der er ringlende guitarhooks, fængende vokalharmonier og radioklare omkvæd i hobetal, og så kan man ikke bede om mere fra et popband. Det er bestemt ikke dybt, men fungerer glimrende.
