Læs, hvad stjernerne siger om din måned
Er du Jomfru, er kost, krop, helse og helbred lige dig, og du interesserer dig for sundhed, træning og alt, som skaber de rigtige betingelser for mennesket. Med din store forståelse for velbefindende er du den sande tjener, og derfor skal du lære at sætte grænser og at skrue ned for selvkritikken. Med den medfødte detaljesans finder man ofte dig og dine medjomfruer i akuratessejob, som regnskab, laboratoriearbejde eller skrædderi – og kendte modejomfruer er f.eks. Karl Lagerfeld, Stella McCartney, Elsa Schiaparelli og Domenico Dolce.
Jomfru 24/8 – 23/9
Kommunikationsplaneten Merkur er netop kommet ind i dit tegn og vil være der i hele september. Dette sætter særligt fokus på alle slags skriftlige eller mundtlige anliggender. Det er derfor nu, det er en god idé at få ord på dine tanker. Ansøgninger, kontrakter eller jobinterview er begunstigede. Det er også en måned, hvor du selv forstår, hvad kommunikation, eller mangel på samme, betyder.
Løve 23/7 – 23/8
Der er masser af medvind og gunstige betingelser fra stjernerne i det meste af september. Du vil bl.a. opleve,
at dine omgivelser vil være åbne og modtagelige over for dig. Du føler, at andre lytter til dig og forstår dig. Denne skønne følelse vil gøre, at du sætter nye projekter i gang. Du vil også i højere grad være bevidst om, hvad der er dit ansvar.
Krebs 22/6 – 22/7
I den første uge af september har du særligt gunstige vilkår for romantiske stunder. Det kan endda være nu, at du møder den eneste ene. I resten af måneden vil det stort set handle om dine pengesager eller andet, som har forbindelse til din økonomiske indtjening. Du vil opleve modstand eller begrænsninger. Tag det som en vink om, at der er andre veje at gå.
Tvilling 22/5 – 21/6
Den største planet i vores solsystem, Jupiter, står i dit tegn. Det betyder nye veje, nye horisonter, og at du i det hele taget ønsker at udvide dit liv. Uanset på hvilket område dette måtte være, er det vigtigste, at du via dine egne handlinger skaber retfærdighed for dig selv. Det, som du har svært ved at se i øjnene, vil blive skrevet med store bogstaver. Læs teksten!
Tyr 21/4 – 21/5
Der er store investeringer i gang. Hvad enten det er i forbindelse med din økonomi eller dit kærlighedsliv, så lægges der op til en alvorsfuld måned. Det er således ikke i september, at du får lov til at springe over det laveste gærde. Omvendt har du derfor netop i denne måned alt at vinde, hvis du da ellers tør at satse? Udland, rejser eller uddannelse er aktuelt.
Vædder 21/3 – 20/4
Der er store spændinger i luften i det meste af september. Du bør væbne dig med både tålmod og (ikke mindst) tolerance. Du kommer bl.a. til at lære, at andre ikke er lige så hurtige som dig. Det er de to tunge planeter Uranus og Pluto, som vil skabe store og radikale forandringer. Vær forberedt på overraskelser eller uventede handlinger fra din egen side.
Fisk 19/2 – 20/3
Du kan se frem til en aldeles skøn og rolig sensommermåned. Hvis du har ferie, så vil du nyde den i fulde drag. Hvis du ikke har ferie, så er du alligevel god til at nyde dine fridage. Du er i det hele taget god til at være fokuseret på dig selv og dine egne behov, og det vil give dig ny energi, som du i den sidste del af måneden vil bruge på at være til gavn for andre, som du er rigtig god til.
Vandmand 21/1 – 18/2
Du bør være særlig opmærksom på, hvad du siger, og til hvem. Krigsplaneten Mars står i en position, hvor
den udfordrer dig fra flere fronter. Din lunte er kort, og der skal ikke meget til, før du farer op som trold af en æske. Husk at tælle til ti og mærke efter, hvad der i virkeligheden ligger bag dine irritationer, så finder du nemlig nøglen til dit hjertes dør.
Stenbuk 22/12 – 20/1
De to tunge planeter Saturn og Pluto er dem, som har den største indflydelse på tingenes gang for dig i september. Der vil være ting og sager, som du endelig vil gøre op med, og det er en tid med store afgørelser og beslutninger i dit liv. Til gengæld kan du glæde dig over al den fremgang og personlige power, som du vil mærke, kommer til dig, når du tager de vigtige skridt.
Skytte 23/11 – 21/12
September bliver en særdeles udfordrende måned for dig. Den store Jupiter står over for dit tegn og skaber
på den måde nye tilbud og betingelser for dig. Den store prøvelse vil stå i, at du tager for dig af mulighederne, men også at du ved, hvad du vil. Der er overraskelser i luften, og du er selv i dit impulsive hjørne, så husk altid lige at klappe hesten.
Skorpion 24/10 – 22/11
Med den stolte og stærke Mars i dit tegn har du et overskud af handlekraft, og det er nu, det gælder om at bruge den konstruktivt. Du har de bedst tænkelige betingelser for, at ting og sager vil lykkes for dig. Jo mere du slipper fornuften og lader din fine intuition og situationsfornemmelse tage over, jo bedre! Dette er virkelig en måned, hvor du kan vise, hvem du er.
Vægt 24/9 – 23/10
Den første del af september vil byde dig på udfordringer i forbindelse med dit kærlighedsliv. Måske skal et forhold afsluttes, måske skal der påbegyndes et nyt. Uanset, så får du ikke lov til at få det hele, som du gerne
vil. Dit forhold til en mand, chef eller anden autoritet står for en prøvelse. I slutningen af måneden får du en ganske dejlig overraskelse.