Fransk Vogue har en konkurrent lige rundt om hjørnet ...
Siden hun stoppede i stillingen som chefredaktør på fransk Vogue, har hele (mode-)verden ventet spændt på at se, hvad Carine Roitfeld mon ville kaste sig over som det næste.
Ville hun mon springe ud som designer eller hellige sig styling – eller måske noget helt tredie?
Den fashionable franskmand bekræfter nu, at hun har tænkt sig at starte et nyt magasin! Og hun afslører, at det kommer til at blive noget helt andet end Vogue …
Roitfeld fortæller, at hun konstant forsøger at være i bevægelse og forny sig selv og den måde, hun iagttager verden og mode på.
Hun mener i øvrigt, at det kan være svært for kvinder at se en sammenhæng imellem det, de ser på catwalken og deres egen dagligdag, og denne sammenhæng og forståelse vil hun forsøge at fremme.
Da hun adspørges om sin holdning til det nye Vogue i Frankrig, som nu har Emmanuelle Alt ved roret, svarer Carine Roitfeld, at hun er meget glad for at være der, hvor hun er nu, og at hun ikke vil koncentrere sig for fortiden eller om, hvad andre går og laver.
Hmmm… Det kunne godt tyde på, at fransk Vogue har mistet en læser?
I et andet interview fortæller Roitfeld, at det bedste ved at være stoppet som chefredaktør på Vogue er, at hun nu kan sige, hvad hun mener.
Hun bekræfter også, at hun ikke længere er venner med Emmanuelle Alt, og at hun også har mistet mange andre venner i løbet af det sidste år – hun siger, at hun har ændret sin personlighed, og at hun har fået en masse nye venner i processen, så alt i alt ser hun sig selv som vinderen.
Vi er spændte på, hvad det nye magasin, Roitfeld brygger på, kommer til at betyde i modeverden.
Carine Roitfeld