Vi har interviewet skønne Helena Christensen, som kan bryste sig af en vaske-ægte verdensrekord.
Jeg har fået lov at interviewe selveste Helena Christensen!
Danmarks største model nogensinde, kan man vist sagtens sige uden at tage munden for fuld.
HUn er i Danmark, fordi hun for anden gang har indgået et samarbejde med brillegiganten Louis Nielsen om at finde Årets Brillelook 2012.
Vinderen får et foto-shoot med Helena herselv i hendes hjemby, New York.
Jeg havde aldrig mødt Helena Christensen før og havde lidt en forestilling om, at hun ville være en afmålt person. Hun har aldrig været typen, der optræder på den røde løber mere end højst nødvendigt og har altid formået at holde sit privatliv ret privat (til trods for megastjerne-venner som blandt andre Bono).
Jeg havde fået 20 minutter tildelt og havde forberedt flere sider med nøje gennemtænkte spørgsmål. Jeg ville for alt i verden undgå pinlig tavshed …
Men min frygt blev gjort alvorligt til skamme!
Galleri: Se Helenas stil og cool venner
Da fantastisk smukke Helena Christensen møder mig i en suite på 7. etage på Hotel Skt. Petri i København, er hun på én gang afslappet og cool klædt i en mønstret jumpsuit og små hæle og med sit lækre, tykke, brune hår hvirvlende rundt om sit ansigt.
Hun hilser på mig nærmest som om, vi er gamle venner og smider sig i stolen ved siden af mig, klar til interview og leverer fra starten en meget afslappet stemning.
Vi går i gang med interviewet, og mens hun taler, lægger jeg mærke til, at jeg er blevet så opslugt af at høre hende tale, at jeg helt har kopieret hendes måde at sidde på. Vi har begge to trukket det ene ben op i stolen, som vi sidder skævt på, har den ene arm om benet, mens den anden hviler med albuen på stoleryggen, og hånden holder hovedet.
Helena taler som et vandfald, hun får mig til at føle, at jeg har stillet verdens sejeste spørgsmål, vi jo begge to ved, at hun har svaret på alt før. Mindst 100 gange…
Men under vores lille rendez-vous når Helena at fortælle mig, at hun er dén person i verden, som har optrådt på flest ELLE-forsider nogensinde (en rekord, hun er ret stolt af, med rette!), at årene med de andre supermodeller i 90’erne føltes som én lang sommerlejr, at hun brænder for at fotografere mennesker, og at hun stadig slet ikke kan finde ud af at se sig selv som et brand.
Jeg har lyst til at blive siddende her og lytte til denne søde, smukke og umiddelbart meget ukrukkede kvinde med de grønne øjne resten af dagen, men efter 20 minutter er tiden gået, og jeg forlader i den smukke suite.
Den har hun i øvrigt takket nej til at overnatte i – hun vil hellere bare hjem under sin egen dyne i sin københavner-lejlighed.
Se 10 Helena-ELLE-forsider i galleriet nederst på denne side.
Det spurgte vi Helena Christensen om …
Hvorfor har du valgt at indgå i dette samarbejde med Louis Nielsen?
Helena Christensen: Det er faktisk anden gang, jeg samarbejder med dem.
Sidste gang var det virkeligt spændende at finde et ansigt, som jeg så skulle fotografere med briller på. Altså – jeg skulle ikke have brillerne på, det skulle modellen.. Jeg elsker at tage portrætbilleder af folk. Jeg synes, det er spændende at skulle lære nogle at kende igennem at skulle tage billeder af dem, fordi man kan nærmest lære mere om folk ved at tage et billede af dem, end hvis du bruger en uge på at tale med dem, for de viser virkeligt meget, når de står foran et kamera og bliver sårbare, fordi de skal vise en meget personlig side af sig selv, så det bliver meget intimt. Så det var min første erfaring med Louis Nielsen, og det synes jeg var meget interessant, og jeg var meget glad for billederne og synes, at ham, der vandt dengang for to år siden, var helt vildt god. Og det var spændende at møde et menneske, man slet ikke kender, og så på et par timer skal man lave noget meget personligt sammen, og bagefter ser jeg måske aldrig den person igen. Det, synes jeg, der er noget meget personligt over.
Så nu er det anden omgang, og nu er det endnu mere spændende, fordi det er mit eget folk – Skandinavien. Det er jo her, jeg er fra, og der er bare så mange gode ansigter, så jeg er meget spændt på, hvad der bliver sendt ind. Folk iscenesætter selv deres billeder, så det er ret sjovt at se, hvordan folk kreativt udfolder sig. Sidst var noget af det helt hen i vejret, hvor folk virkeligt var gået til den. Det er som regel de mere naturlige og personlige billeder uden for meget styling, men hvor der samtidig er en god idé eller et godt twist til det, men hvor det mest er mennesket på billedet, der er i fokus.
I mange år var du kendt udelukkende som model. Så begyndte du at fotografere og helligede dig fotografiet i en periode – og nu er det lidt både/og.
Hvilke overvejelser gør du dig, når du siger ja til et job som enten model eller fotograf?
Helena Christensen: Jeg tror, jeg har været i branchen i så mange år, at jeg naturligt bare føler noget inden i, når jeg får tilbudt et job. For det første selvfølgelig om det er et produkt, du nogenlunde kan stå inde for som model. Jeg føler, at det er lidt noget andet som fotograf. Det er nok fordi, at som model er det jo dit ansigt og din krop, som er i fokus. Du er jo mannequin og skal sælge den her vare på en måde, som du også selv synes er god og får varen til at se bedst ud.
Men som fotograf er det mig, der er afsender på en anden måde. Det er mit arbejde og mig, der udformer det på en anden måde.
Hvad er det, kunden får med i købet, når de booker dig som model?
Helena Christensen: De får først og fremmest forhåbentlig en god dag. (Helena griner).
Du har før udtalt, at du ville stoppe som model, men der går aldrig så længe, før vi alligevel ser dig igen i forskellige kampagner.
Kan du bare ikke stoppe?
Helena Christensen: Nu er det jo sådan, at det faktisk aldrig er mig, der har sagt, at jeg ville stoppe. Det er bare pressen, der nogle gange har skrevet, at nu går Helena på pension, men det har jeg nu endnu ikke gjort. Det er jo nok fordi, at så skaber de noget opmærksomhed ved først at kunne skrive, at NU går hun altså på pension, og næste gang jeg så laver en opgave, er der en ny historie i, at nu har hun alligevel droppet pensionen.
Men jeg er rigtigt glad for, at jeg har kunne være i branchen i så mange år, og jeg møder stadig folk, som kan inspirere mig og få nye sider ud af mig, hvor jeg kommer hjem og ser billederne og tænker “Tænk, kan jeg også se sådan ud?”
Kunne man forestille sig, at du en dag stoppede som model og kun arbejdede som fotograf?
Helena Christensen: Det kunne man sagtens forestille sig. Og ja, nu går hun på pension igen.. (Helena griner).
Men det er jo også begrænset, hvor længe man kan holde ud at blive ved at se på sig selv og hvor længe andre gider se på mig.
Helena Christens bedste fest-tips
Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til, hvordan det påvirker dit eget brand, når du vælger, hvilke samarbejder, du siger ja til?
Helena Christensen: Nu har jeg jo faktisk aldrig set mig selv som et brand, selvom der er virkelig mange mennesker, som prøver at få mig til det. Men det kan jeg ikke. Min manager, som sidder derovre (peger ved bordet), er jo en af mine rigtigt gode mennesker, og sådan er det jo at de mennesker, jeg har tæt på mig arbejdsmæssigt også bliver som en slags familie. Vi tager på ferie sammen og kender hinandens børn, så de sender faktisk kun opgaver og forslag videre til mig, som de ved, jeg kunne være interesseret i, så jeg behøver ikke gøre mig alle mulige overvejelser om mig selv som et brand, det står de for.
Men det er nok meget godt, at jeg aldrig har set mig selv som et brand, det gør jo, at jeg bare møder op og er mig selv og er mere afslappet i forhold til tingene.
Du har været på blandt andet en del ELLE-forsider i løbet af din karriere.
Har du et job, du har været særligt stolt af?
Helena Christensen: Det kan jeg godt sige, jeg er stolt af det her, for jeg kan fatisk sige, at jeg er den person i hele verden, som har optrådt på allerflest forsider af ELLE. Det er én af de ting, jeg sådan ved, at dét har jeg gjort.
Jeg har altid elsket at arbejde sammen med ELLE, jeg synes altid, at det er nogle rigtigt lækre ting, vi får lavet. Det er altid nogle meget spændende mennesker, jeg arbejder sammen med, og det, de laver, er altid smukt og pænt. For eksempel den forside, vi lavede for ELLE i 2010 (Helena peger på den danske ELLE-forside fra februar 2010. Se i galleriet, red.), den skød jeg sammen med nogle folk, som var ret nye i branchen og en fotograf, som jeg aldrig havde mødt før. Det, synes jeg, er rigtigt spændende, når jeg stadig kan se, at jeg udvikler mig og møder mennesker, som inspirerer. De går heller ikke for tæt på, sådan som tabliods kan gøre. Jeg har altid været rigtigt glad for ELLE.
Er der nogen drømme og målsætninger, du stadig gerne vil opnå som model?
Helena Christensen: Nej. Og det har jeg faktisk aldrig haft. Det er nok fordi, jeg har været så mange år i branchen og det altid har været ret jævnt. Jeg har aldrig været det helt store, og jeg har aldrig været væk, jeg har bare fået lov at arbejde stødt alle årene igennem, og det er nok derfor, jeg har kunne være i den her ellers ret korte branche i over 20 år efterhånden.
Jeg har jo været på skydninger med store fotografer, hvor jeg har tænkt “Tænk, jeg står her og skyder med en legende”, og jeg har haft mange af de oplevelser, og jeg synes stadig, der er interessant.
Hvad er dit drømme-fotograf-job?
Helena Christensen: Det er svært at sige … Jeg kan sige, at et andet projekt, jeg er involveret i nu, betyder, at jeg tager rundt til nogle af verdens udsatte steder, hvor jeg skal fotografere kvinder og børn i forskellige små landsbyer, og det betyder virkelig meget for mig. Det er en stor oplevelse hver gang at få lov at fotografere de her mennesker og være med til at fortælle deres historie. Det er meget ægte.
Har du måtte kæmpe for at blive “taget seriøst” som fotograf efter at have været så kendt som model?
Helena Christensen: Nej, det tror jeg ikke. Jeg har nok haft nogle fordele, fordi jeg kendte branchen så godt og den kendte mig, men samtidig ved et samarbejde som det her med Louis Nielsen kunne de jo sagtens hyre mig kun som model og til at tale om deres produkter, men når de også vil bruge mig som fotograf, så er det jo fordi, at de kan lide de billeder, jeg tager.
Jeg ved også, at ud af dem, der beder om at se mit materiale, så er der måske halvdelen af dem, som ikke vælger at booke mig, og det var jo så nok ikke lige det alligevel.
Men den anden halvdel kunne så lide mit arbejde, så derfor valgte de at bruge mig.
Jeg har jo nok ligesom taget en uddannelse i løbet af de sidste 20 år, fordi jeg har været på så mange optagelser, og så har jeg kunne se, at nu gjorde fotografen sådan og sådan, og nu satte fotoassistenten lyser på den og den måde. Så da har jeg sådan taget en uddannelse i smug, men det har de bare ikke vidst.
Når man booker en fotograf, skal det jo være fordi, at man tror på, at vedkommende kan tage nogle billeder, man kan bruge til noget, og så er det lige meget, hvem jeg er. Da taler arbejdet for sig selv.
Oplever du, at der er et andet pres på modeller i dag, end der var, da du var i starten af 20’erne?
Helena Christensen: Jeg ved ikke, om der er et andet pres, men jeg kan i hvert fald sige, at mange af de unge modeller, jeg møder i dag, er meget mere professionelle, end vi var. Og end jeg ér i dag. Nogle gange møder jeg en ung model, hvor jeg tænker “Okay! Du har bare fuldstændigt styr på det og styrer branchen og din karriere med hård hånd”, og det gør jeg slet ikke.
Dengang jeg startede var vi jo den her gruppe piger, som bare lidt fik lov at lege os igennem det, synes jeg. Vi havde det bare sjovt, og det var som at være på én lang lejrtur.
Det kan sagtens være, at det er fordi, der er et andet pres på modellerne i dag.
Men det har jeg ikke følt, og det er nok derfor, det stadig er sjovt for mig at være her nu efter så mange år.
