Celebrity

Se Kristen Stewarts nye Balenciaga-kampagne

- 02/07/2012

Twilight-stjernen Kristen Stewart er model for Balenciagas nye duft ‘Florabotanica’

Twilight-stjernen, Kristen Stewart, er ikke ligefrem kendt for sin sikre stil, men mest for sin hang til at optræde i kondisko på den røde løber. Ikke desto mindre, er hun netop blevet annonceret som samarbejdspartner med Balanciaga i forbindelse med den nye duft ‘Florabotanica’, som får premiere til september.

Selv om 22-årige Kristen Stewart aldrig selv har gået med parfume, så føler hun sig særdeles heldig over at have fået mulighed for at arbejde sammen med Balanciagas kreative direktør, Nicolas Ghesquiére.

– Jeg er meget heldig, at jeg kan lide duften, for jeg ville have gjort alt med Nicolas Ghesquiére. Og jeg er forfærdelig dårlig til at lyve. Der er noget naturligt ved det. Det er meget levende. Jeg synes, at som en ung person, der går med den, og taget i betragtning, at jeg aldrig har gået med en duft, så sætter det dig på en måde på et plan, hvor man bare siger: ‘Wow, tjek det ud’, siger hun i et interview med Women’s Wear Daily.

Kristen Stewart blæser på, hvad andre mener om hendes stil eller mangel på samme. Læs, hvordan hun svarer igen på kritikken her!

Ser det som kunst
Derfor har det heller ikke kun været ren forretning for Kristen Stewart at posere for mærket, for Balanciaga-direktøren har virkelig inspireret hende i arbejdet med det, hun kalder, et ‘kunstprojekt’.

– Selv om, det er ‘ja, det er en reklame, og vi sælger en duft’, og jeg har ikke lyst til at lyde selvhøjtidelig, så har jeg lyst til at være en del af dette kunstprojekt. Jeg har lyst til at være i nærheden af Nicolas, når han bliver begejstret over stof. Jeg vil se udtrykket i hans ansigt, når han ser mig tage kjolen på, siger Kristen Stewart.

Men også den amerikanske modefotograf, Steven Meisel, har været med til at gøre reklameskydningen til en uforglemmelig oplevelse for den unge stjerne, der mener, at han var det helt rigtige valg til opgaven.

– Jeg synes, at det er ret perfekt til denne specifikke reklame. Da jeg første gang stod der, så havde jeg det sådan: ‘Okay, har du lyst til, at jeg viser kjolens kurver? Vil du have, at jeg skal stå sådan her? Sådan her?’ Og de sagde: ‘Bare føl dig godt tilpas’. Jeg har fundet ud, at når du laver en rigtig god fotooptagelse, så frigør du noget, som du ikke nødvendigvis vidste, at du havde indeni dig. Der er kvaliteter, som bestemt tøj eller bestemte miljøer og bestemte mennesker får op til overfladen, der kan være overraskende. Men det betyder ikke, at de ikke er autentiske, siger hun.

Selv har Kristen Stewart aldrig gjort noget, for at tage sig sexet eller stilet ud før hun blev kendt. Skuespilleren fortæller, at hun er vokset op som en drengepige, som gjorde, hvad der passede hende.

– På et helt basalt plan, så er grunden til, at du har lyst til at bære en duft, at du gerne vil dufte attraktivt. Det er i sig selv en ret moden ide, især taget i betragtning den teenager, jeg var. Jeg var aldrig den, der havde min mors parfume på og forsøgte at være sexet. Jeg hang bare ligesom ud med mine brødre og gjorde det modsatte af det, siger hun.

Kristen Stewart er ligeglad med, at kondisko ikke passer til en selskabskjole. Hun havde af praktiske årsager et par sneakers med i tasken, da hun skulle posere på den røde løber i forbindelse med premieren på ‘Snow White and the Huntsman’. Se billedet her.

Beundrer Brigitte Bardot
Hendes eget personlige stilikon ligger da også milevidt fra, hvordan hun selv tager sig ud. Det er ingen ringere end den barmfagre Brigitte Bardot, der var kendt for at vride sin krop som en kålorm tilbage i 1950’erne.

– Jeg synes, at den lækreste tøs, der nogensinde har gået på denne jord, er Brigitte Bardot, og jeg kunne ikke være mere forskellig fra hende. Så mine stilikoner og den slags, selv om jeg ser op til dem, og synes, at de er virkelig seje, så synes jeg ikke, at de falder i tråd med min stil.

Apropos Balenciaga …