Home / Kultur / Celebrity / Sarah Jessica Parkerer jaloux på ‘den nye Carrie’
Det er ikke uden skrupler, at Sarah Jessica Parker har overladt rollen som den unge Carrie Bradshaw til AnnaSophia Robb i tv-serien The Carrie Diaries.
Skuespilleren Sarah Jessica Parker var den første kvinde, der vakte skribenten Carrie Bradshaw til live på skærmen i tv-serien Sex and the City, og det har derfor heller ikke været helt let for hende at overlade rollen til den 19-årige AnnaSophia Robb i tv-serien The Carrie Diaries.
“Jeg er ikke sikker. Du ved – jeg tror, at det er en test af din generøsitet. Hun er en dejlig pige, og jeg ønsker, at hun skal have det godt med det, men det er mærkeligt”, siger 47-årige Sarah Jessica Parker i et interview med modesitet Net-A-Porters onlinemagasin.
Men det er ikke det eneste, som lige nu er svært for skuespilleren, for efter hun er blevet mor til tvillingepiger, er hun for alvor blevet konfronteret med, hvor modsætningsfuldt det er at opdrage piger i forhold til sin ti-årige søn James Wilkie, som hun har med kollegaen Matthew Broderick.
“Åh gud! Jeg ved ikke, hvad der foregår i andre hjem, men i mit er det meget, meget anderledes og meget sværere, men jeg fortjener det sikkert. Følelserne bølger så meget højere. Skænderierne om tøj? Jeg er målløs. Vi har et helt mode-system for at komme skænderierne til livs”, siger hun om tvillingepigerne Marion og Tabitha, der blev født med hjælp fra en rugemor i 2009.
Første sæson af The Carrie Diaries sendes lige nu på den amerikanske tv-kanal The CW, og tv-serien vil desuden få dansk premiere på tv-kanalen 7’eren i løbet af foråret.
I galleriet kan du se nogle af de Sex and the City-outfits (fra den originale serie), som vi ALDRIG glemmer.
Den sidste date
Dette outfit havde Carrie Bradshaw på i sæson 5. Big flytter fra New York, og i den anledning shoppede Carrie amok. Daten blev pludseligt afbrudt, da Miranda skulle føde, og ligesom Carrie ankommer til hospitalet og Miranda krammer hende, går Mirandas vand, og Carries nye dyre sko bliver ødelagte.
Carrie i Paris
Dette smukke sæt ankommer Carrie i, da hun i slutningen af sæson 6 flytter til Paris med sin russiske kunstner-kæreste.
Sex and the City-stilen
Sådan så Sex and the City-pigerne ud midt i serien.
Carries brudekjole
I 'Sex and the City - The Movie' skal Carrie giftes med Mr. Big, og det skulle være i en fantastisk brudekjole fra Vivienne Westwood.
Pink og nitter
Vi elsker denne kjole, som Carrie har tilsat perlekæde og nittebælte, og som hun har på i 'Sex and the City - The Movie'.
Dyre klæder
Da 'Sex and the City - The Movie' skulle laves, blev der ikke sparet på tøjet. Carries ikoniske hvide kjole var med til at give Halston Heritage et comeback, og vi er vilde med Charlottes gennemførte pink look.
Den allersidste dans...
Carrie og Aleksandr Petrovsky danser på en McDonald's, mens Carrie er iført drømmekjolen fra Oscar de la Renta. "My poetry", som Carrie kalder den.
Chrysler-bygningen og Eiffeltårnet
Carrie kalder Mr. Big 'The Chrysler building', men her er vi helt vilde med hendes taske, som er formet som Eiffeltårnet. Vive la France!
Hyggetøj
Vi elsker Carries hyggetøj fra sæson 2. Især den fede Rolling Stones-tshirt, hun har på, på det øverste billede.
Bye bye, Ladies
Sådan så Sex and the City-holdet ud, da de er samlet for sidste gang i serien: Samantha med kort hår og mange farver, Miranda i et sofistikeret look, Charlotte i Chanel og Carrie i vintagejakke med Carrie-halskæde og en lækker kjole. Suk, vi savner jer!