Stjernen viser sin veldrejede og glimmer-indsmurte krop frem. Se forsiden her
Beyoncé har en særdeles veldrejet krop, og hun er ikke bange for at vise den frem. Denne gang viser hun den frem på forsiden af magasinet, Flaunt, som jo passende betyder ‘at vise frem’.
Den smukke 31-årige sangerinde er helt nøgen og smurt ind i glimmer fra top til tå. Billederne er taget af Tony Duran og er en del af en billedserie, som først blev skudt i forbindelse med, at Beyoncés nye album skulle udgives i 2011, men som nu er blevet trykt i Flaunt i stedet.
I magasinet er der også et interview med sangerinden, som taler om at være et ikon for homoseksuelle; noget hun er meget stolt af at være. Hun taler ligeledes om det at kunne være privat omkring nogle ting, men samtidig dele en stor del af sig selv med sine fans.
“Jeg har valgt at holde aspekter af mit privatliv hemmelige, men jeg elsker også at dele det, der gør mig glad, især gennem fotografi,” siger hun til Flaunt Magazine.
Der har været delte meninger om Flaunts forside. Mens nogle mener, den er smuk, mener andre, at den er for sexet og upassende. Og det er da heller ikke noget nyt, at nøgenhed og seksuelle undertoner forarger.
I galleriet nedenfor kan du de 20 mest kontroversielle modekampagner gennem tiden – og her er der tale om alt fra dyresex til nøgne piger til vold.
Benettons hestekampagne skulle egentlig have været vist i forbindelse med de olympiske lege i Sydney, sommeren 2000, men de blev fjernet inden festlighederne gik i gang - for man mente ikke, at kampagnen skulle ses af børn og sarte sjæle.
Selvom de er gift og har børn vakte det alligevel forargelse, da Victoria og David Beckham i 2010 lancerede deres nye 'hans' og 'hendes' parfume 'Intimately Yours'. Kampagnevideoen var nemlig übersexet med lidt støn, hede blikke og kærtegn, og det var altså lidt for hot, mente nogle.
Det franske modehus skabte i 2005 furore i Italien allerede ved deres lancering, for de lancerede sig selv med denne kampagne, som blev forbudt i Milano. Kampagnen var ladet med religiøse symboler og referencer, mente italienerne, så det blev et stort nej til den franske modefortolkning af 'Den sidste nadver'.
I 2011 blev den dengang 14-årige skuespillerinde, Hailee Steinfeld, verdensberømt som Miu Mius nye ansigt. Kampagnen skabte dog rørte vande, for på et kampagnebillede sidder Hailee på togskinnerne, og det var en farlig situation for et barn at være i, mente nogle, så billedet blev fjernet.
En lang række udgivelser nægtede at trykke dennne Emanuel Ungaro-kampagne fra 2002. For hvis man fokuserer sit blik på modellens hånd, kan man se, at hun, ahem, hygger sig...
Marc Jacobs er ikke bange for at provokere, og det gjorde han også i 2011 med kampagnen for sin parfume 'Lola'. I kampagnen ses den unge og yndige 17-årige Dakota Fanning. Billederne, som viser Dakota kigge med et uskyldigt blik mod kameraet, mens hun sidder med en stor Lola-parfume mellem benene, blev vurderet upassende af ASA (The Advertising Standards Authority), som mente, at Dakota var stylet som et barn og at kampagnen med sin seksuelle natur sendte det helt forkerte budskab. Marc Jacobs har benægtet, men kampagne-billederne blev censureret væk.
Det amerikanske mærke er vant til at stå midt i orkanens øje, for deres kampagner er meget erotiske på den ret så eksplicitte måde. Denne kampagne fra 2008, som viser en mindreårig pige/muse slikke fotografen midt på, ja, du ved, blev for meget for amerikanerne.
Ï 2010 blev denne kampagne med supermodel Lara Stone forbudt i Australien. Det skyldes, at man i Australien mente, at Calvin Kleins kampagne glamouriserede vold og voldtægt.
Også denne kampagne fra Dolce & Gabbana blev mødt af voldsom kritik, fordi nogle mente, den viste en gruppevoldtægt, og den blev forbudt i flere lande. Alligevel blev 2007, det år hvor kampagnen blev lanceret, et godt år for det italienske modehus, som kunne fejre en stigning af salg på 21%.
Diesel skaber ofte kampagner med humor og lidt drilskhed, men i 2010 blev deres kampagne 'Be Stupid' anset for at være så kontroversiel, at Advertising Standards Authority, som holder øje med kampagner verden over og kontrollerer, at de ikke bliver for stødende, fjernede to af billederne fra kampagnen i Storbritannien. Det ene var dette, og det andet viser en kvindelig model, der tager et billede af sin ahem-du-ved, og det var for meget for briterne.
I 2007 lancerede Tom Ford sin første parfume til mænd. Kampagnen forargede pga. dens meget eksplicit seksuelle tone. Ps. På et af billederne er parfumen placeret mellem et par bryster.
Det var i 2000, og Tom Ford sad bag roret for Yves Saint Laurent (som det stadig hed dengang). Han hyrede modellen - og Roald Dahls barnebarn - og sød kemi opstod. Lidt for sød ifølge The UK Advertising Standards Authority, som modtog en rekordstor mængde klager over Yves Saint Laurents Opium-kampagne, hvor en meget kælen Dahl vrider sin krop.
Tom Fordi var atter på spil i 2003 - denne gang for Gucci. Hans 'Pubic Enemy'-kampagne, skudt af Mario Testino, skabte furore, fordi den kvindelige model har fået barberet sine kønshår, så det ligner et G for Gucci. Men denne gang blev billedet ikke forbudt.
I 2010 lancerede Levi's en kampagne, der henvendte sig til kurvede kvinder, men kampagnen blev i stedet vurderet kontroversiel - i hvert fald af en stor gruppe kvinder, som ikke følte sig inkluderet. De mente derimod, at kampagnen, som viser tre hvide kaukasiske kvinder uden de vilde kurver. Nogle kritikere mente faktisk, at kampagnen var decideret racistisk.
Denne kampagne fra 2007 fra Sisley, som er søstermærke til United Colors of Benetton, blev enormt kontroversiel. Den viser et par modeller, som tydeligvis er på stoffer, mens de ligger og 'sniffer' en kjole. Sisley blev anklaget for at promovere stofmisbrug.
I 2001 var Sisley også i vælten. Dengang var det pga. denne kampagne, hvor en ung model sprøjter mælk fra en kos yver. Billedet, som er taget af Terry Richardson - en mand, der bestemt ikke er ked af skandale - var for erotisk og perverst, mente mange.
Det ligger lidt i navnet 'Agent Provacateur', at lingerimærket også skal provokere. Og i 2011 blev nogle så provokeret over denne korte reklamefilm, hvori en kvinde bliver overfaldet af en gruppe sadistiske lingeriklædte robotkvinder, at de anklagede mærket for at hylde kannibalisme og vold. Selvom man hverken ser voldelige klip eller kannibalisme, skabte filmen altså furore. Agent Provocateur selv sagde, at filmen var en hyldest til 50'ernes og 60'ernes gyserfilm.
Denne Diesel-kampagne fra 2006 blev vurderet kontroversiel, fordi mange mente, at den var alt for seksuel...
Ja, American Apparel har lavet mange kontroversielle kampagner, og denne kom på listen over de mest kontroversielle, fordi den kombinerer katolicisme og sex, og har du læst hele listen, forstår du godt, hvorfor det er en stensikker måde at komme i vælten på.