Celebrity

Victoria Beckham i nyt realityshow

- 27/09/2013

Designeren Victoria Beckham giver nyt indblik i sin modeverden

Det kan godt være, at familien Beckham har sagt farvel til Hollywood, men det forhindrer ikke 39-årige Victoria Beckham i stadig at have et ønske om at optræde foran kameraerne. Ifølge Women’s Wear Daily så har designeren indgået et samarbejde med Skype i forbindelse med et nyt dokumentarprogram om mode med hende i spidsen.

Tv-programmet skal give et indblik i Victoria Beckhams fem år i modebranchen ved at være fluen på væggen, og programmet vil samtidig tilbyde interaktion med seerne. Hvordan den sidste del i praksis skal fungere, er endnu ikke blevet afsløret, så om Victoria Beckham blot vil skrive opdateringer på Twitter eller ligefrem overraske seerne med kamera på er uvist.

Men når man kender til designeren, så er der ingen tvivl om, at hele opsætningen vil være ret fornem, og der er nok mange, som meget gerne vil have et smugkig på optagelserne allerede, og som håber også at få David Beckham og parrets fire børn at se i programmet også.

Det vil blive den tidligere Spice Girls anden tv-dokumentar. Sidst var i 2007 da hun optrådte i et tv-program under titlen ‘Victoria Beckham: Coming to America’.